Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. maj 2019
Byvandringerne beskrevet i Visit Ribe beskriver, at man fra Kirkegårdsstien kan krydse en bro og komme til Damvej. Det vil vi prøve på en kort vandring, hvor turen ikke straks går tilbage ad Gravsgade og Sviegade.

Haulund Bæk kommer fra øst / syd forbi Lustrupholm
Vi vil krydse Damvej og tage en smut med den lille sti ned ad bakken, Her møder vi Haulundbæk, som var et stort paradis for børns leg tilbage i 60´erne. Bækken kommer fra øst/ syd og dermed Lustrupholm.

Mange haver har oplevert oplevelser i deres haver langs bækken
Bækken har det som alle andre vandløb – ved pres fra bagvandet kan det løbe og sine bredder og oversvømme haverne langs Damvej og Holmevej.

Ved Holmevej løber bækken mod nord for at slutte sig til Stampemølleåen
Haulundbæk drejer stik mod nord inden den når Ringvejen og efter at have krydset Holmevej slutter den sig til Stampemølleåen ved endnu en træbro: Lidens Kirstens broen.

Og så er vi tilbage ved en af de solide broer
Der snakkes i dag så meget om fiskebestand og gydepladser – er Haulundbæk indbefattet heri? Og svaret er ja! PÅ gruppen Ribe Vesterå skriver Gert Mikkelsen d. 16. december 2018:” Har lige været en god tur langs Haulundbæk, på stykket hvor vi lagde grus ud i samarbejde med Esbjerg kommune, 8 gydegravninger ved gylletanken, 2 på det nederste, nogle større end andre, men det ser godt ud.”










































































