Tekst & Foto: Johnny Tauman
22. februar 2021

– Vi vil i Vilslev Sogn gerne lave en offentlig legeplads. Sådan skriver sognepræst Ole Witte Madsen til RYK IND RIBE og hans budskab er tydeligt. Men der er for at komme videre brug for, at så mange som muligt tager del i dialogen om, hvor legepladsen skal være placeret. Og når stedet er valgt, så kommer næste fase: hvilke legeredskaber skal der være  og de mere praktiske forhold: hvem der kan / skal bygge og selv finansieringen.

Klik eller scan dig ind

Der er lavet en gruppe på Facebook: Legeplads i Vilslev Sogn, hvortil du kan linke herunder. Men initiativtagerne er også gået skridtet videre med en QR-kode, så man kan scanne sig direkte til siden.
Ole Witte Madsen fortæller, at det er ganske uforpligtende at være med i Facebook-gruppen, hvor man får rig mulighed for indflydelse.
Du kan benytte linket – tryk:  HER.

Eller scanne dig ind:

Afstemning er i gang

Der er allerede en afstemning i gang – og der er indtil nu nu to forslag til placering. Det er ikke nødvendigvis en bindende afstemning, men Den gamle Skoleplads har pt 19 stemmer, mens Åhuset har en enkelt.