Tekst Hasse Jørgensen, foto Ribe Kunstmuseum, onsdag den 26. april 2023
Ribe Kunstmuseum er kendt for sin store samling af værker fra guldaldermalere, men kunstmuseet er også kendt for sine mange særudstillinger.
Lige nu er museet i gang med forberedelserne til en stor udstilling om jagt hen over sommeren.
Derfor efterlyser museet lige nu gevirer og opsatser af nedlagt, dansk vildt.
Så har du nogle gevirer eller opsatser, du har lyst til at få udstillet, så ring eller skriv hurtigst muligt til museumsinspektør Simone Lind Rasmussen på slr@ribekunstmuseum.dk eller nummer 23655282.
De ting, du gerne vil have udstillet, må gerne være skæve, store, små eller festlige ting, og det gør ikke noget, hvis der er en lille historie med omkring trofæet.
Udstillingen Vildt nok. Jagt i dansk kunst åbner den 17. juni på Ribe Kunstmuseum.