Tekst & Foto: Johnny Tauman
4. januar 2024
Det er igen blevet vinter – tiden er til en god bog: Vidste du, at Ribe Bibliotek – der er en del af Esbjerg Kommunes Biblioteker – beliggende i SeminarieHuset på Simon Hansens Vej 1, 6760 Ribe – låner spil ud til voksne.
Da RYK IND RIBE kikkede forbi var spillene sat frem på gangarealet længst inde på biblioteksområdet, der har både selvbetjent og betjent åbningstider. Biblioteksassistent Jane Thingholm fortæller, at de går fornuftigt med udlån af brætspil til voksne – og fremviser SMASH UP.
I udstillingen var der bl.a. Disneys Villainous, Crew, Twilight Struggle, Ticket to Ride.
Udlån af brætspil foregår på samme made, som udlån af bøger, film, musik, tidsskrifter og meget mere. Og det er også muligt at hente spil fra Hovedbiblioteket i Esbjerg.
PS! Og så er der mange, mange gode bøger, som gerne vil med dig hjem 🙂