Det ligger nu fast, at Esbjerg Kommune tager afsked med den siddende kommunaldirektør den 17. maj ved en reception i Rådhushallen i Esbjerg.

Efter 21 år som den administrative leder af Esbjerg Kommune har Otto Jespersen valgt at trække sig tilbage for at gå på pension, og som hans efterfølger er som tidligere skrevet udpeget direktør i Region Syddanmark, Rikke Vestergaard, der tiltræder stillingen den 1. juni.

Inden da skal Otto Jespersen afvikle ferie og fridage, og så vidt Ryk Ind erfarer, bliver teknisk direktør Hans Kjær konstitueret som kommunaldirektør indtil Rikke Vestergaard tiltræder.