Tekst & Foto Johnny Tauman
26. marts 2020
Danmarks nationalfugl – knopsvanen – har rigtig travlt i disse dage med at bygge rede og gøre klar til at ruge. Ved søer og vandløb rundt om Ribe kan man se de prægtige fugle samarbejde og bygge reder – og flere steder sker det endog tæt på stier og veje. Du kan med en vis tålmodighed og ro få indblik i en anden verden – og brug gerne 20-30 minutter, hvis du vil have et godt motiv med hjem i kameraet eller mobiltelefonen.

Hunnen bygger reden, mens hannen henter materialer …

Der er tale om et imponerende byggeri, der strækker sig over adskillige dage
Mange, mange svaner
Og hvor er de flotte svaner så? Ja, man kan næsten svare: hvor ikke? Svaneparrene bor bla. ved Slotsgraven, engene langs Bjerrumvej, det gamle åløb, Ribe Østerå og vådområderne ved Varming, fiskedammene ved Jedsted Dambrug etc.

Mellem Jedsted Dambrugs laguner bygger svaneparret reden af vandplanter. Her har de valgt en placering helt i fred.
Byggematerialerne ligger lige for – der er iagttaget tagrør, siv, kviste – og ved dambruget vandplanter.
Andeøen er “forladt”
Umiddelbart ville man måske forvente, at der var svanepar i Mølledammen eller ved Andeøen.

Kun få ænder var til stede på Andeøen – her nyder en andrik solen på et imponerende rodnet – i en forfærdelig larm fra…

.. en rågekoloni.
men onsdag eftermiddag var der ingen – og antallet af ænder var også ret begrænset. Til gengæld var der gang i trætoppene med en larmende rågekoloni, som samtidig har svinet området til.
Faktaboks
Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd.
Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden.
Voksne knopsvaner har en længde på fra 140 til 160 centimeter. Vingespændet er fra 208 cm til 238 cm.
Myten om brækkede arme
Og så myten: når svaner bliver forstyrret, kan de blive vrede og aggressive, men de kan ikke brække arme – men forsøg ikke: du kan få en gang god tæsk og blå mærker, når de slår med deres stærke vinger og en kampvægt på 15-16 kg.

Svanepar holder sammen









































































