Tekst & Foto Johnny Tauman
20. marts 2019

Der er fuld tryk på arbejdet som leder Kultur- og Aktivitetscentret Egebæk-Hviding. RYK IND RIBE fangede Henrik Mortensen kort før middag, hvor dagen udover almindelige aktiviteter også bød på tre aftenmøder.
”Kultur- og Aktivitetscentret har en fortrinligt samarbejde med Vadehavsskolen, som dels bruger faciliteterne til idrætsundervisning dels har en aftale om mulighed for at bestille skolemad torsdag og fredag. Centret er selvejende, så derfor betyder lejeindtægten fra skolen meget i det årlige driftsbudget”, fortæller Henrik Mortensen, der er bosiddende i området.
Med mange daglige brugere er der mange omklædningsrum, som skal rengøres, ligesom gulve på gangarealer og i forhallen skal tørres over. Her har Henrik stor glæde af 26 årige Hatun, der bor på Asylcenter Hviding: ”Hatun er noget af det mest pligtopfyldende menneske, jeg har mødt – hun er omhyggelig med sit arbejde – og nyder også en snak på dansk”.

Hatun – 26 årig tyrkisk mor til 4½ årige Belinay

RYK IND RIBE skrev i går, at Hatun sammen med datteren Belinay handler i Dagli´Brugsen i Hviding, men hun sagde også med et smil: ”Det er lidt dyrt i den butik, så vi tager ofte bussen til Ribe for at handle ind.”
Se også anden artikel om indbydelsen af borgerne til møde på Asylcentret i eftermiddag kl. 16:30.