Tekst og foto: René Jørgensen
15. maj 2019.

Hæsblæsende action

TYK RØG og BRÆNDT GUMMI fyldte parkeringspladsen ved FØTEX, da Monster Truck Showet gennemførte et sublimt show foran 250 tilskuere, som sad på en tribune tæt ved begivenhederne. Den massive røg fra bilerne og dækkene gjorde, at der var for rygere således ikke var nogen grund til tage dagens sidste smøg.

Umiddelbart tænker man ”sports eller cirkusplads”, når der skal laves stunt med udrangerede biler og overdimensionerede køretøjer. Ejeren af showet, David Klass kiggede da også en ekstra gang ved ankomsten til Ribe, hvor pladsen på parkeringspladsen er trang.  David Klass og sine to sønner Dustin og Julien gav fremragende opvisning i køreteknikker med højhastighed og præcision.

Familien Klass blev assisteret af stuntmænd fra Polen, Rumænien og Frankrig, som sammen kører skarpt men inden for forsvarlige rammer – ”Sikkerheden har topprioritet”. Og når der skal smadres biler, så sker der med lokale sponsorer – i Ribe var det kasserede biler fra Bramming Autoophug.

Interessen for at SE stunt var stor hos de fleste, men hvad med at DELTAGE?  Da far og søn inviterede 6 unge damer på køretur på to hjul i teamets 2 BMW ‘er, tog det ikke mange minutter at finde deltagere til at fylde de 2 biler. Og så gik det ellers derudaf, og det så endda ud til, at de unge damer nød turen.

Om de unge damer blev lidt rigeligt rystet rundt i bilerne, vides ikke, men ved udstigningen fremviste en af kørerne en RØD BH. Ingen af de unge damer ville kendes ved den, så den måtte en tur på bagsædet til næste show – gammel trick, men da meget sjov.

I pausen solgte FØTEX grillpølser og drikkevarer, men trængte man mere til noget varmt, så var Morten Kjælgaard med den lille blå kaffevogn klar med sin gode kaffe.

 

Efter godt 2 timers show skrev de modige kørere autografer, og publikum kunne tage hjem med en oplevelse rigere. Om nogle havde lyst til at give ekstra gas i rundkørslen eller ej, skal vi lade være usagt – det hele foregik helt efter reglerne.