Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 18. november.
Man kan undre sig over, hvad hærværksmænd får ud af deres aktiviteter.
Som nu på Nørremarken, hvor to hegn er ødelagt natten til søndag.
I det ene tilfælde er det gået ud over et hegn på Nørremarksvej, hvor to fag i et såkaldt flethegn ganske enkelt er pillet fra hinanden og dermed ødelagt. Hærværksmændene m/k har givet sig rigtig god tid, for det tager tid at pille et sådant hegn fra hinanden.
I det andet tilfælde er det gået ud over et hegn ved en ejendom i rundkørslen Nørremarksvej-Obbekærvej.
Her er et par lameller i et hegn fjernet.
Og man kan spørge sig selv, hvilke stupide personligheder, der har noget ud af at begå hærværk.










































































