Tekst og fotos Hasse Jørgensen, søndag den 14. marts

For anden gang indenfor et år er byrådsmedlem Karen Sandrini (S) blevet udsat for hærværk og chikane.

Det er sket ved, at der på hendes døre og vinduer i privatboligen er hængt klistermærker op med en politisk tekst.

Tilfældene er nu anmeldt til politiet, der betegner tilfældene som hærværk og fredskrænkelse af en person i offentlig tjeneste. Sidstnævnte har en strafferamme på op til to års fængsel. At politiet ser med stor alvor på sagen, fremgår også af, at betjentene har taget de pågældende klistermærker med til undersøgelse for DNA, der kan stamme fra gerningsmanden.

For Karen Sandrini er det her meget principielt, for, som hun siger, kan det ikke være rigtigt, at man ikke kan deltage i den offentlige debat eller være medlem af et byråd uden man skal chikaneres.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Klistermærkerne sad på døre og vinduer.

– Politiet tager da også sagen meget alvorligt, og de har været her to gange for at undersøge sagen, ligesom de har fortalt, at de fremtidigt vil køre lidt oftere forbi mit hus, fortæller Karen Sandrini, der videre siger:

– Når nogen ligefrem klister noget på mine vinduer, kommer de for tæt på mit privatliv. Dertil kommer, at den aften eller nat, hvor det skete, var jeg gået i seng før min datter kom hjem ved midnatstide. Tænk på, hvor forskrækket, hun ville være blevet, hvis hun havde set nogen ved vores hus.

– De, der gør det her, skal tænke på, at det altså er mennesker, de gør det i mod. Det samme er tilfældet, når folk skriver grimt på de sociale mennesker. Hvis man efterfølgende taler med disse mennesker, siger de ofte: ja men det var jo ikke sådan ment. Men når det først er skrevet der, eller når tingene er gjort, står det der jo. Og man kan undre sig over, at ikke flere tager afstand fra det.

– Det kan jo bringe vores demokrati i fare, for hvis ingen tør stille op til byråd eller andre offentlige råd i det hele taget, og ingen tør deltage i debatten, dør demokratiet?

– Jeg er helt enig. Det er også derfor, jeg har meldt det til politiet.

– Første gang det skete, pillede jeg bare klistermærkerne ned og gjorde intet ved det, men bl.a. byrådskolleger og min bror sagde denne gang, at jeg skulle melde det. Det gjorde jeg, og jeg er glad for, at politiet tager det så alvorligt.

– Jeg er også meget glad for den opbakning, jeg har fået både direkte og på de sociale medier. Bl.a. var borgmesteren meget hurtigt ude og sige, at det her er uacceptabelt, og det er der mange andre, der har været. Det betyder rigtig meget.

– Jeg ville gerne, at den person, der har gjort det, ville henvende sig til politiet eller mig?

– Ville det hjælpe dig at få sat et ansigt på?

– Ja, det ville det. Der er nogle ting, jeg gerne ville spørge personen om, og jeg vil gerne høre, hvorfor vedkommende gør det. Mange af dem, der bliver konfronteret med, hvad de har skrevet på de sociale medier, siger jo bag efter, at de ikke havde tænkt på konsekvensen. Men det har en konsekvens, fastslår Karen Sandrini.

Første gang, hun blev ramt af chikane og hærværk var for et år siden, hvor der nætter til fire lørdage i træk blev sat klistermærker op på hendes døre og vinduer.

– Nu kommer de på samme tidspunkt blot et år efter. Nu er nok nok, lyder det fra lokalpolitikeren.