Tekst og foto: René Jørgensen (modelfoto)
12. november 2025.

Legatmidler til videreuddannelse for håndværkere i Ribe-området

Håndværkere fra Ribe og omegn får nu en enestående mulighed for økonomisk støtte til videreuddannelse. Legatet, der gennem mange år har støttet lokale håndværkere, bliver nemlig nedlagt over en treårig periode, hvilket giver mulighed for at uddele i alt omkring 350.000 kroner frem mod 2028, fortæller formand Jørgen Skov.

Baggrunden for beslutningen er, at legatets afkast med tiden er blevet for lille til at kunne udlodde væsentlige beløb årligt. I stedet er det besluttet at uddele de resterende midler over tre år, så de kan komme flere ansøgere til gavn.

Hvem kan søge?

Legatet henvender sig til uddannede håndværkere, der videreuddanner sig inden for et beslægtet fagområde. Eksempler kan være:

En murer eller tømrer, der læser til arkitekt eller bygningskonstruktør

En elektriker, der læser til elinstallatør eller ingeniør

En rørsmed, der læser til VVS-installatør eller ingeniør

En mekaniker, der læser til ingeniør

Mulighederne er mange, så længe uddannelsesvejen bygger videre på håndværksfaget.

Tilknytning til Ribe-området

For at komme i betragtning skal ansøgeren have en tydelig tilknytning til Ribe og omegn – eksempelvis ved at være født her, bo her eller have haft sin læretid i området.

Sådan søger du:

Ansøgning sker ved at sende en mail til jskribe@mail.dk
Ansøgningsblanketten skal være returneret senest d. 1 december 202