Tekst og foto: René Jørgensen
8. december 2018.

Håndlavet chokolader med lokale ingredienser fra Vadehavet.

I weekends julemarked kan man møde Maria fra Temper Chokolade på det gamle rådhus, hvor der sælges af de lækre produkter, der er hjemmelavet helt fra bunden.

I en æske fra Temper Chokolade får man unikke smagsoplevelser, hvor ingredienser fra Vadehavet er sammensat med Valrhona Grand Cru chokolader. Temper Chokolader går ikke på kompromis med deres kvalitet, når de udvælger lokale producenter eller er ude i naturen for at finde råvarer til chokoladen.

Intet tages for givet, derfor bruges lokal honning fra Rømø, smør fra Jernved Mejeri, frugt af egen avl eller fra små lokale producenter. selv saltet der bruges, er udvundet i Vadehavet.

Alt dette for at sikre en høj kvalitet af produkterne og give kunderne den bedste smagsoplevelse, hvor kombinationen af råvarer, smag, tekstur og udseende er gennemtænkt ned til mindste detalje.

Har du ikke besøgt julemarkedet er butikken og cafeen at finde på Nederdammen.

Mon der er givet en idé videre til mandelgaven?