Tekst og foto: Renè Jørgensen
2. september 2025.
Ribe-Esbjerg HH Klar til anden kamp i turneringen – Mors-Thy venter
Onsdag den 3. september 2025 står Ribe-Esbjerg HH overfor deres anden kamp i turneringen, og denne gang går turen til Thyhallerne, hvor de møder Mors-Thy. Efter en forrygende træningskamp mod samme modstander, som endte 25-25 (14-14), er forventningerne høje.
I træningskampen viste REHH et stærkt forsvar, der var både taktisk veludført og fightende i 60 minutter. Den nye målmand, Andreas Haagen, fik 52 minutter på banen og viste sin klasse med 13 redninger (37%), hvilket gav et solidt fundament for holdets defensive spil.
Mors-Thy kom bedst fra start og førte 10-5 efter 15 minutter. Men i takt med at Lauritz Leger, holdets nye playmaker, satte tempoet i angrebsspillet, fik REHH udlignet til 14-14 ved pausen. I den anden halvleg var det Ribe-Esbjerg, der var foran næsten hele vejen, men tekniske fejl og brændte chancer på stregen og fløjene gjorde, at sejren glippede i de sidste minutter.
Der var dog flere positive takter at hente. Angrebsspillet blev styret af den uforlignelige Alfred Jönsson, mens både Asgeirsson og Spanggaard spillede en solid kamp. Alt i alt var det en fin træningskamp, som sætter forventningerne op, når REHH nu står overfor et stærkt Mors-Thy-hold.
Efter nederlaget til Sønderjyske i sidste weekend er holdet klar til at finde vejen til toppen, og med en kampplan på plads er der bestemt potentiale for at tage point i denne vigtige udekamp.
Så hvad synger spillerne? “Kom så de blå