Optakt Lars Lundgaard foto: René Jørgensen
30. september 2025.
REHH er 2 kampe fra Final4, når BSH besøger Dokken
Bjerringbro-Silkeborg har med store sponsorer i ryggen igennem de sidste 10 sæsoner været et stabilt top-5 hold. Det så man i sæsonens to første turneringskampe, hvor det blev til store sejre. Den stime stoppede for et par uger siden i Dokken, da REHH vandt med 34-30 efter en flot præstation.
Ribe-Esbjerg HH – BSH den 30. september kl. 18.30 i Dokken
Morten Olsen er gået på pension. Pladsen som playmaker er overtaget af én af sidste sæsons mest målsøgende spillere – uortodokse Mads Svane Knudsen, der er kommet fra Mors-Thy. Han skal sammen med bl.a. Rasmus Lauge realisere de midtjyske ambitioner i sæson 25/26. Det er da også de to spillere, der hos BSH har fyldt mest i de første 5 turneringsrunder.
Assistenttræner i REHH, Ole Damgaard henter optimismen i klubbernes første opgør:
”Kampen i ligaen mod BSH er den bedste kamp, vi har sat sammen i denne sæson. Det giver os forhåbentligt et godt afsæt. Da de mødte op hér sidst, var det efter to store sejre. Siden har de fået ridser i lakken med flere nederlag.
Vi fik også et slag i selvforståelsen i sidste hjemmekamp mod SAH, hvor vi spillede alt for rodet. Så begge hold har brug for at vise, at de kan komme op på hesten igen. Det betyder meget for os at komme med i Final4. Vi skal igen op på vores topniveau!”
Santander Cup er den korteste vej til at komme ud i Europa i næste sæson. REHH-spillerne vil ikke savne motivation, når vi endnu engang tager imod det midtjyderne.