Tekst: Lars Lundgaard foto: Renè Jørgensen
29. marts 2026.

Høj Elite – Ribe-Esbjerg HH 31-32 (15-17)

For en god måned siden lå REHH på 13. pladsen. Siden har både trænerstaben og holdet vist, at de kan vende tingene om. Skadede spillere kom retur og forsvar og angreb fandt et format, der nu har været fastholdt over mange kampe. Flot afsluttet ude mod HØJ.

Fredericia afgjorde med sejr over Mors – Thy selv, at de fik pladsen i Slutspillet. Selvfølgelig ærgerligt. Men glasset er i den grad halvt fyldt. Holdet går i Kval.spillet med 2 point. REHH vil samtidig være bedst i forhold til alle andre hold ved pointlighed. Fordi det bedste hold i Grundspillet i så fald ligger øverst.

Marc Uhd var glad for holdets indsats lørdag eftermiddag i Farum Arena. Men var samtidig – selvfølgelig – lidt mat på humørkurven, fordi 8. pladsen havde været få mål væk:

”Vi har overhånd og en smal føring hele vejen igennem. Vi leverer stort set på det fine niveau, vi har set over mange kampe. Der er rigtigt mange faser i kampen, hvor vi gør det rigtige. Vi får bare ikke lukket kampen, da vi har mulighederne. Men er selvfølgelig rigtigt glade for en sejr 12 sekunder før tid, der kan gøre en stor forskel i Kvalifikationsspillet”.

I bagkæden spillede Karl Wallinius, Elvar Asgeirsson og Alfred Jönsson alle en stærk kamp. Andreas Haagen var solid i målet og Morten Jørgensen og Sasser Sonn leverede 100 %.

Første kamp i Kval- spillet er hjemme mod Sønderjyske. Kamptidspunkt udmeldes senere.

Måscorere

Elvar Asgeirsson 6, Karl Wallinius 5, Alfred Jönsson 5, Benjamin Hallgren 4, Sasser Sonn 3, Morten Jørgensen 3, Mathias Jørgensen 3, Rasmus Meyer 2, Christian Termansen 1

Målmænd
Andreas Haagen 16/42 – 38 %
Niklas Kraft 0/2 – 0 %