Tekst og foto: René Jørgensen
27. marts 2025.
Jonas Larholm bliver cheftræner for det nye U19-hold
42-årige Jonas Larholm har den europæiske toptræneruddannelse og et fornemt CV. Han har spillet i Barcelona, Aalborg og SC Pick Szeged. Han nåede 211 landskampe for Sverige, hvor OL-sølv har været et højdepunkt. Jonas kom til REHH i 2020. Det er blevet til 4 år som spiller og 1 år som ass. træner for ligaholdet. I næste sæson bliver han cheftræner for det fælles U- 19-ligahold, der er en del af den talentsatsning, der er aftalt mellem REHH og moder-klubberne Ribe HK, SGI og Team Esbjerg HK.
Jonas Larholm glæder sig til det første cheftrænerjob:
”Jeg glæder mig til hele pakken! REHH har lagt store ambitioner i talentprojektet – blandt andet med det fælles U-19 hold. Jeg vil rigtigt gerne præge holdet med alt det, jeg har med via min uddannelse og erfaring. Og jeg glæder mig til at udvikle både den enkelte spillers håndboldfærdigheder og personlighed. Jeg kommer med store ambitioner som træner. Det får jeg nu mulighed for at omsætte til praksis!”
I REHH glæder vi os over, at det er lykkedes at trække en stor kapacitet til det nye U-19 hold.
Jonas Larholm kommer med masser af engagement og motivation. Han har en top-uddannelsen i bagagen og en masse erfaring fra øverste europæiske hylde, som han kan tage med ind i samarbejdet med vores unge talenter. Vores talentprojekt handler ikke kun om at udvikle spillere. Vi vil også gerne udvikle trænere. Det sker med denne aftale, fortæller Sportschef Jesper Holm.