Tekst: Renè Jørgensen foto: REHH
7. januar 2022.

Ágúst Elí Björgvinsson rykker til Ribe-Esbjerg HH

Ágúst Eli Björgvinsson er i denne måned til EM som én af de 3 målmænd på det Islandske landshold. Han har mere end 40 landskampe i bagagen. Efter 2 sæsoner i den svenske liga hos IK Sävehof – og derefter 2 sæsoner i KIF Kolding flytter den 26-årige målmand i næste sæson til REHH. Og han glæder sig til at rykke med familien til Esbjerg:

”Jeg oplever et spændende projekt i REHH med ambitioner om at nå langt. Jeg tror på, at jeg kan bidrage og være med til at styrke holdet”.

Cheftræner Anders Thomsen lægger vægt på, at Ágúst Eli Björgvinsson både på det islandske landshold og i Kolding har bevist, at han på sine bedste dage kan lukke målet helt af.

”De 2 sidste sæsoner i KIF har Ágúst med stabilt spil vist potentiale og niveau. Jeg glæder mig over, at vi sammen skal videreudvikle hans målmandsspil. Jeg ser frem til at få ham med i truppen og tror på, at hans indstilling og kendskab til skytterne i den danske liga kommer holdet til gode”.

Der er indgået en 2-årig aftale 2022-24, skriver direktør Claus V. Madsen i en pressemeddelelse