Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, søndag den 24. marts 2024

Det var en tydeligt overrasket og bevæget gymnastikleder, der fredag aften på en helt normal træningsaften blev overrasket af de børn, som han er træner for, og nogle af deres forældre.

Sagen er, at Jørgen Pedersen lige er blevet 60 år, han har siddet i gymnastikforeningens bestyrelse i 30 år, og han har selv ledet gymnastik siden han var 13 år.

– Det var en kæmpe overraskelse, da forældrene midt under træningen kom ind med gave, kaffe og kage. Jeg havde overhovedet ikke opfattet, at noget var i gære. Det var helt overvældende og en rar oplevelse, at så mange vil gøre nogt for at overraske én.

– Børnene vidste selvfølgelig godt, at der skulle ske noget, men der var ikke en af dem, der røbede noget som helst. Det varmer helt vildt med sådan en overraskelse, fortæller Jørn Pedersen.

Jørn Pedersen fik gave, kaffe og kage og blev hyldet for sin store indsats.