Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
18. november 2022.
Gummigeden er hjemme igen.
I sidste uge blev en gummiged fra firmaet JRJ Anlægsgartner stjålet fra en byggeplads i Bramming. En ukendt person kontaktede firmaet, og mod betaling, ville personen fortælle ejeren, hvor gummigeden kunne findes. Sådan gik det nu ikke. I dagene efter tyveriet blev mange opslag delt på de sociale medier, og det gav firmaet flere henvendelser. Fredag lykkedes det Jesper Rohr Jørgensen at få sin gummiged hjem, efter et tip fra en borger.
Firmaet sender en venlig tak til alle der har bidraget til opklaringen.
– Tak til alle som har delt vores opslag vedr. vores stjålne maskine. Vi har i dag været så heldig at blive kontaktet af nogle søde mennesker der havde set den i en skov. Så nu er den hjemme hvor den hører til. Endnu engang tak fordi I har hjulpet os med at dele vores opslag, skriver Jesper Rohr Jørgensen på firmaet Facebookside.









































































