Tekst & Foto: Johnny Tauman
13. august 2024

(Tredje artikel af tre)

Henrik er guldsmedmester og har haft fem elever i oplæring, men i dag varetages driften af to personer: guldsmeden Marianne Nørgaard Lauridsen, der står for den daglige drift af butikken, samt Henrik Skjønnemand, der primært koncentrerer sig om design og produktion af smykker.

Opsamler værdifuldt guldstøv

Opsamling af guldstøv

– Jeg har i dag mange prominente kunder fra nær og fjern, som kommer i butikken og handler smykker, men også folk fra gaden kan blive tændt af de udstillede smykker og ure. – Vi sidder ved vore to arbejdsborde, hvor præcise lodninger og file-/save og slibearbejder udføres, forklarer Henrik og peger på lidt støv i to læderforklæder: – På årsbasis er der vel guldstøv for 60.000 kr.

Kvalitetsur til 62.900 kr

I flotte montre er der kvalitetsure af de schweiziske mærker bl.a:
ORIS
MAURICE LACROIX
PERRELET
TISSOT
VICTOINOX

– Der er ure i alle prisklasser og til enhver lejlighed til priser + kr. 4000,- , forklarer Henrik Skjønnemand og tilføjer: – De eksklusive ure har urværker med en garanti på op til 10 år. Hvis du besøger hjemmesiden, vil du opleve et Maurice Lacroix til kr. 62,990,- samt Oris uret ”Dat Watt” – også kaldet Vadehavsuret, som er fremstillet i 2009 eksemplarer for årstallet, hvor Vadehavet kom på Unescos verdensarvsliste. Uret koster kr. 24.100,-. Perrelet kan købes i modellen Rainbow fra serie ”Turbine Carbon” – fremstillet i 50 eksemplarer og til salg for kr. 39.900,-.

Donerede ur til håndboldspiller

Han forærede i juni et kvalitetsur efter frit valg til Ribe-Esbjerg HHs dygtige stregspiller Andreas Søgaard, der var blevet valgt til Årets bedste spiller.

– Andreas valgte et TISSOT ur, som med sit ”sportslige” look og farver faldt i håndboldspillerens smag.

2.000 nummererede ure

Da Ribe blev kåret til ” Europas bedste Big-Time Small Destination”, besluttede Henrik Skjønnemand, at han ville skabe et minde – og det blev så til i alt 2.000 nummererede ure.


– Det blev en kæmpe succes – og jeg åbnede og for salget en lørdag morgen kl. 08:00 med den første sending af de otte modeller, som alle har en unik tegning af Ribe Domkirke i miniformat. Folk stod i kø uden for butikken – og på mindre end et par timer, havde jeg solgt 100 ure. Det blev alt i alt til 8 modeller af 250 eksemplarer.

Henrik har mange år senere prøvet at udfordre sin gamle succes- og har derfor fået fremstillet et nyt sportsur med schweizer urværk med stærkt safirglas af mærket Jaguar. Det sælges til en pris på kr. 3495, – uanset om det er en herre eller kvindeudgave.

Handler med guldeffekter

Afsluttende vil RYK IND RIBE gerne vide, om det er muligt at sælge sine guldeffekter i butikken. – Ja, jeg opkøber da også guld, og der er mulighed for en god handel for begge parter, siger Henrik Schønnemand, der stolt fremviser nogle af de guldsmykker, han har skabt. Det er rene kunstværker – og prisen snakker vi ikke om.

Sikring med gitter og pengeskab

Til hverdagens rutiner hører sikring af de mange smykker og uge. – Dels ruller vi det beskyttende metal gitter ned bag vinduerne – og alle kostbare effekter bliver anbragt i et sikret pengeskab, når butikken er lukket.

Tak for snakken!