Tekst: Team Esbjerg og foto: Renè Jørgensen
3. april 2026.

Grundspilfinale er startskuddet til to afgørende måneder

Lørdag støder Team Esbjerg og Odense Håndbold sammen i Bambuni Kvindeligaens grundspil. Det er samtidig sidste runde og en direkte kamp om førstepladsen og hjemmebanefordelen i i evt. medaljekamp. I samme ombæring er det første kamp, hvor sæsonen for alvor er på spil. Der venter nemlig kun vitale kampe.

Til de kampe står Team Esbjerg godt. Stemningen er god, og selvom tre spillere er ukampdygtige til disse afgørende opgør, er det stadig et stærkt mandskab, der er kommet på den anden side af skaderne.

Truppen er klar, forsikrer cheftræner Tomas Axnér. Spændte også, da det er disse kampe, som spillerne nyder at være en del af.

– Vi glæder os meget til dette opgør. Da vi så kalenderen for sæsonen, var vi overbeviste om, at dette ville være en vigtig kamp. Det giver også lidt, at det er de to bedste hold, der skal spille om førstepladsen, siger Tomas Axnér, der samtidigt beretter om, at holdet er klar.

– Vi går ind til kampen med en god fornemmelse. Vi er godt forberedt, og vi har en god selvtillid. Vi ved, at vi er stærke i øjeblikket, og at Blue Water Dokken er en god hjemmebane for os. Kampene mod Odense er altid svære, så det kræver en god præstation for at få førstepladsen. Fornemmelsen er også, at vi står bedre på det tidspunkt af sæsonen i år, end vi gjorde sidste år.

Inden braget lørdag eftermiddag er det dog værd at nævne, at Team Esbjerg har en lille fordel. Det ene point, der adskiller de to mandskaber, betyder, at lørdagens hjemmehold kan nøjes med uafgjort og stadig vinde grundspillet.

Men Team Esbjerg går efter sejren. Odense har dog altid været en vanskelig modstander, og de har også overtaget i denne sæson med to sejre mod Team Esbjergs ene.

Meget adskiller derfor ikke de to tophold, og det er også de små ting, som Team Esbjerg kigger på op til dette opgør.

– Vi har prøvet at kigge på detaljerne, prøvet at forudse, hvilke situationer, som kan ske i kampen. Vi skal nemlig være skarpe på de små ting. Odense har nemlig store kvaliteter i holdet, men også individuelt, hvilket vi skal have respekt for. Kampen afgøres ikke kun på taktik og præstationer, siger cheftræneren.

Blue Water Dokken bliver scenen for et drabeligt opgør mellem to mandskaber, der jagter overhånden, inden slutspillet går i gang.

Team Esbjergs trup til kampen i Bambuni Kvindeligaen runde 26 mod Odense Håndbold lørdag den 4. april kl. 16.00 i Blue Water Dokken:

Målvogtere: Katharina Filter og Anna Kristensen

Venstre fløj: Elin Hansson og Zoë Sprengers

Højre fløj: Sarah Dekker, Mia Emmenegger, Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen

Streg: Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Olivia Löfqvist

Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Helene Kindberg, Michala Møller, Nora Mørk og Henny Reistad.