Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: Kirksten M. Andersen (grundlovsmødet 2022)
Søndag d. 29. maj 2023

Det årlige Grundlovsmøde er en flot tradition, der er kommet for at blive. Kvinden bag det velbesøgte møde, Kirsten M. Andersen, der d. 5. juni for syvende gang åbner sin og ægtefællens store have, har tidligere fortalt om baggrunden.

Kirsten: Da ideen kom op, var der ikke et folkeligt og tværpolitisk grundlovsmøde her Ribe og det kunne være skønt, hvis vi kunne lave et… et møde, der fejrer, at vi styrer vores samfund ved hjælp af politik. Jeg er vokset op med at Grundlovsdag er en fest. Så hver gang nogen sagde, at de aldrig har været inde i haven, så tænkte jeg, at den er virkelig velegnet til et grundlovsmøde.

Her i 2023 er det Huxi Bach fra Danmarks Radio og Marianne Christiansen, biskop fra Haderslev kommer og holder talerne i år. Det er to talere der har noget på hjerte, når det kommer til demokrati. Huxi Bach var i mange år bestyrer af det gode gamle folketing på radio 24syv. Aktuelt er han vært på lørdagsprogrammet: Ugen forfra. Marianne Christiansen har en god sans for kirken i samfundet og forholdet mellem kirke og stat og religionsfrihed, som det sikres i grundloven. Ingen af talerne har fået et emne på forhånd – de kommer med deres syn på Grundloven.

 

I 2022 var der ca. 250 deltagere i Grundlovsmødet i Bispehaven

Det er stadig en række foreninger, som er gået sammen om grundlovsdag i bispehaven: Arrangører er igen Kultur og Musikforeningen Quedens – Menighedsrådene ved Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ – Ribe Mandskor – Antikvarisk Selskab, Soroptimisterne, Rotary, Ribe Bykernes Beboerforening sammen med Bispegården.

Programmet består af spillemandsmusik, kor, taler og fællessang – og hvad der også har vist sig at være superhyggeligt: pausen midt på eftermiddagen, hvor der er er tid til at tale sammen hen over kaffe, kage eller vin/øl og vand. Det har vist sig at være godt at vi stiller stole og bænke op, men at enhver også bare er velkommen til at medbringe sin egen klapstol og madkurv. Jeg glæder mig og håber på godt vejr, tørvejr. Det plejer at være en virkelig god eftermiddag.

Mulighed for at købe forfriskninger

Programmet:

13.00 Velkomst og SPILLEFOLK
13.30 HUXI BACH
Kirkernes drenge- og pigekor

Kaffepause –

14.40: Musikalas
15.10:  MARIANNE CHRISTIANSEN
16.00 Afslutning

Musikalas 2022