Tekst & Collage: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
4. juni 2025
Gredstedbro Skole inviterer til Grundlovsfest. Skoleleder Kenneth Kirbeby skriver bl.a. følgende til lokalbefolkningen: – I år vil Gredstedbro Skole gerne, som noget nyt, fejre Grundlovsdagen. Vi vil gerne hylde de demokratiske rettigheder, som vores samfund bygger på.
Fra morgenstunden vil skolens elever forberede festen, som foregår fra kl. 10:15 til 11:45.
Der er følgende program for dagen:
10.15-10.20: Elever og gæster slår sig ned på tæpper på plænen.
10.20-10.30: Velkommen v. skoleleder Kenneth Kirkeby.
Fællessang: ”Skolesangen”
10.30-10.40: Grundlovstale v. lokalpolitiker Kurt Bjerrum.
10.40-11.10: Madpakke-spisning og DJ-underholdning v. tidligere elev, Victor.
11.10-11.20: Klaverspil v. tidligere elev, Theis.
11.20-11.30: Elev-tale.
11.30-11.40: Fællessang: ”Livstræet” og farvel og tak!
11.45: Eleverne går tilbage til egne klasser og sendes derfra hjem (ud til busser)