Tekst Hasse Jørgensen, foto Johnny Tauman.

Grøn Fritid på Industrivej i Ribe skal sælges.

Rygtet går på, at forretningen og gartneriet lukker den 1. september, men det afviser Stig Nørgaard.

– Vi er i gang med at forsøge et generationsskifte. Min kone, Poula Nørgaard, der stod som ejer af Grøn Fritid, døde den 6. april. Jeg er selv 75 år og kan ikke fortsætte det, og ingen af vores børn har lyst. Derfor prøver vi nu at lave et generationsskifte ved at finde nogle, der vil overtage det. Det er ret så udramatisk, fortæller Stig Nørgaard.

Poula Nørgaard var bogholder i firmaet, mens det var Stig Nørgaard der stod for det praktiske omkring forretningen.

Grøn Fritid blev i sin tid startet af Ingrid og Einer Vestermark samtidig med, at parret drev anlægsgartneri og entreprenørforretning.