Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. november 2024

– Jeg nyder mit arbejde i butikken, hvor temperaturen året rundt ligger på omkring de 15-17 grader, fortæller ejeren af Ribes Blomsterhus, Per Mathiesen, mens han er ved at binde en buket med et rustikt efterårs look.
Konkurrencen fra de nærliggende supermarkeder kan mærkes, men i Ribes Blomsterhus bliver der ikke gået på kompromis med hverken kvaliteten eller holdbarhed i de mange buketter vi binder i løbet af ugen. – I kølevogne modtager vi som minimum fire dage om ugen friske blomster fra Holland og andre steder i verden, lyder det med et smil fra Per Mathiesen, der oplyser, at transporten til Danmark er ved 2 grader. Dermed reduceres fordampningen til et minimum.

Buketter bindes til enhver lejlighed

Skrappeste krav

Snakken handler i store træk om bæredygtighed – og CO2 aftrykket. Blomsterhandleren beretter om de skrappeste krav inden for miljøområdet, og der er recycling af det plastmateriale, som blomsterne transporteres i. – Jeg samler plastmaterialer, som sendes retur til Holland, via leverandørerne, der er langt bedre til recycling, end de fleste tror.

Ribes Blomsterhus har valgt at tilvælge GRØN strøm, og når varebilen skal udskiftes vil det også være til en eldrevet model.

På forkant

Som noget nyt, har vi blomsterbutikker og Interflora, gennemgået alle snitblomster for CO2 aftryk, for hele tiden at være på forkant med at lave buketter med mindst muligt CO2 aftryk. Gartnerierne er ligeledes underlagt strenge miljø krav, som gør at stort set alle snitblomster i dag er sprøjtefri og rigtigt miljømæssig produceret. De lande der ikke overholder kravene, handler vi ikke med.

Bredt sortiment

Ser man rundt i blomsterbutikken, falder blikket naturligvis på de smukke stearinlys, der er dansk producerede. De hverken oser eller løber og har de højeste miljø certificeringer.  Glas vaser fra firmaet Dutz, findes også i butikken – Det er en hollandsk kollektion, jeg har valgt at have, idet sortimentet er både smukt og unikt, fremhæver Per Mathiesen, der bevidst satser på få kvalitetsprodukter og ikke en blandet landhandel. – Jeg kan godt lide, at kunderne ved et besøg oplever, at der er tale om en blomsterbutik, hvor der kan købes buketter og planter til hverdag og fest, fødselsdage og bryllupper samt begravelser og bisættelser.

Ribes Blomsterhus sælger desuden special øl, vin og gin samt kvalitets chokolade. Dette går fint i tråd med blomsterne, da der på denne måde kan laves den fineste personlige hilsen til enhver lejlighed.

(Foto: Ribe Blomsterhus)

Stolt blomsterhandler

Ribes Blomsterhus starter på søndag med at holde åben fra 10-13 og følger derefter handelstandsforeningens åbningtider frem mod jul. Uden for åbningstid har kunderne mulighed for at handle, og betale med mobile pay. Et tiltag der er blevet virkelig godt modtaget.
– At jeg kan have mine varer på gaden efter lukketid, gør mig meget stolt af vores by, siger Per Mathiesen med et smil.

Tak for besøget!