Kommentar og foto Hasse Jørgensen, copyright. Søndag den 12. august.
Mens græsset gror, dør hønemor!
Der er skrevet og sagt meget om den manglende oprensning af og grødeskæring i å-systemet i og omkring Ribe.
Men vi tager den lige en gang til for prins Knud.
Kommunens tekniske forvaltning har ofte undskyldt sig med hensyn til naturen, når kommunen er blevet kritiseret for ikke at skære grøde.
Men spørgsmålet er, om dette argument holder.
Tag nu Ribe Å og udløbet fra Hjortvad Å i Ribe å lige øst for ringvejsbroen. Her breder rørskoven sig lystigt, og hvis ikke, der gøres noget, er postulatet, at naturen selv sørger for at lukke for både udløbet fra Hjortvad Å i Ribe Å, ligesom naturen selv lukker for sejlrenden i Ribe Å.
Det kan godt være, det ikke sker hverken i morgen eller til næste år, men gøres der ikke noget, kommer det.
Og uanset tidspunkterne, så er det en kendsgerning, at med den kraftigt tiltagende bevoksning er åløbene ikke i stand til at tage de mængder vand, de skal tage som afløb fra engene omkring Ribe.
Vi kender jo alle synet af Ribe, der er omgivet af vand på alle sider, fordi Kammerslusen ikke kan åbnes på grund af høj vandstand i Vadehavet. Det betyder opstuvning af bagvandet. Men jo mere grøde, der er i åløbene, jo længere tid tager det, at få vandet ud. Og jo mere ekstremt vejr, vi får, jo oftere kan det være nødvendigt at holde slusen lukket med mere omfattende oversvømmelse til følge. En skrue uden ende.
Og det er ikke kun ved Hjortvad Å’s udløb i Ribe Å, der er problemer. Vest for ringvejsbroen er der masser af grøde i åen, som både hindrer vandgennemstrømningen, vanskeliggør sejlads og som ser alt andet end godt ud.
Vi vægrer os ved at tro, at man lader tingene stå til for som om få år at kunne sige: Vi kan ikke gøre noget ved det, for det er et stykke natur, hvor der er masser af dyreliv, og det vil vi skade, hvis vi gennemfører grødeskæring.
Politikerne må på banen nu.
