Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. juli 2021.

Gredstedbro fik ny legeplads.

På Valmuemarken i Gredstedbro har der i mange år været en legeplads. Manglede vedligeholdelse betød, at Esbjerg Kommune tidligere på året fjernede legepladsen, da den ikke levede op til de sikkerhedskrav, der er gældende. Legepladsen er offentlig, og det lykkedes beboerforening at få penge til en ny.
Det var, Malene Alsted, fra lokalrådet, der sammen med formanden for borgerforeningen  Daniel Seidel og Sten Gelsing fra Esbjerg Kommune lavet en aftale om en ny legeplads til gavn for alle børnene i området, og et sted hvor dagplejebørnene kunne lege.

Selv om legepladsen er blevet spændende og udfordrende for de forskellige aldersgrupper, så kommer der efter skolernes sommerferie en ny svævebane, fortalte Malene Alsted.

Det var den nye legeplads, der fredag blev indviet, og udover at drøne rundt og prøve de nye legeredskaber af, var der juice og pølsehorn til børnene – sponseret af den lokale Daglig Brugs.

–  Vi har en del opgaver at varetage i borgerforeningen, men det kniber lidt med opbakningen fra de lokale. Vi kunne være flere, og vi kunne godt bruge mere indbetaling til løsningen af de opgaver, vi har, siger Malene Alsted, Daniel Seidel og Berit Lauritzen. Borgerne vil jo gerne have, at tingene ser ordentlige ud.

Borgerforeningen har planer om at få bygget en madpakkehytte nede ved søen.

Generalforsamlingen i Borgerforeningen trak ikke mange til, men der var fodbold i fjernsynet – og måske er der stadig nogen, der holder sig fra forsamlinger på grund af Covid-19.

Corona var i 2020 årsagen til, at Borgerforenings ambassadører ikke fik stemt dørklokker. Det kunne have givet flere medlemmer, men bestyrelsen håber stadig på opbakning fra Gredstedbros beboere.