Tekst & Foto Johnny Tauman
12. april 2020

Hvis du besøger Den gamle Kirkegård, vil du ved at studere de ældre gravsten kunne genskabe et historisk billede med job og erhverv, som ikke længere eksisterer.  Og du vil kunne se datidens familiemønster.
Når de efterladte bestilte gravsten hos byen stenhuggere, så var det vigtigt at få mandens titel – beskæftigelse med. Gravstenen var en slags mindesten, og erhvervet blev medtaget for at vise, hvem man var i det offentlige lys.
Se eksemplet: fx BAGER N.J. ANDERSEN OG HUSTRU M.K. ANDERSEN.

 

Det var for visse befolkningsgrupper normalt også at nævne familiestrukturen

Teksten viser også, hvordan familiemønstret  var – både her lokalt og generelt i samfundet.
Når du betragter de forskellige gravsten, vil du sikkert komme til at tænke på, hvordan stenen så ud for en arbejdsmand på en gård – eller den store familie, som en husmand måske havde fået med sin medarbejdende hustru: 12- 16 børn. Her var eftermælet ikke så prangende – og stenene tilsvarende.

Her er udpluk af de forskellige erhverv, man kan finde:

De fleste er i dag enkle

I dag er gravstenene mere enkle og de store familie gravsteder erstattet med mindre pladskrævende urnepladser med eller uden sten. Det handler måske om, at vi er blevet mere private – og så kommer der heller ikke så mange på kirkegårdene, som interesserer sig for andre.

En unik gravsten

Derfor er det et særsyn og befriende at finde en ny gravsten med både erhverv og endog et ”slogan”.

(fortsættes søndag – Livet på kirkegården)