Project Description

Tekst & Foto Johnny Tauman
28. juli 2020

Fire drenge med fut i

– Vi havde en god barndom nær Møgelhøj – tæt på det sted, hvor motortrafikvejen ligger, lyder det fra Leif, der med sine 72 år er den ældste i en drengeflok på fire. Henning på 66 bor i Vilslev Spang – kendt for sit store engagement i lokalområdet og opførelsen af Åhuset. Kaj (64) var storspiller i Ribe Håndbold Klubs storhedsperiode – kendt som ”jernarm”. Han bor også i Vilslev – og endelig er der Bent (61), som er bosat i Århus, hvor han er pedel.

Leif nyder at fortælle – og historierne er mange gennem et liv, hvor der har været mange interesser og skift mellem jobbene. – Jeg laver altid det, jeg har lyst til, lyder det fra Leif.

Leif fik KOL i 2005

Drengene gik på Kongeådal Skole, der allerede på det tidspunkt satsede på børnenes musiske og kreative evner – og det kan stadig aflæses i dag. Under samtaler må Leif fra tid til anden rømme sig / hoste lidt. – Jeg fik meget svær KOL i 2005, men selv om jeg har en lungekapacitet på ca. 25 %, forhindrer det mig ikke i at være aktiv, fortæller Leif og mindes en barndom, hvor moderen havde dårligt hjerte og var flere gange på Rigshospitalet – og fik kunstige hjerteklapper på OUH sidst i 80’erne. Hun døde i 2002 som 78 årig. Drengene mistede deres far, da han blot var 50.

Har arbejdet i 19 lande / boet i 4

Samtalen fortsætter omkring uddannelser og erhverv – og det er næsten for ”tyndt” at beskrive den del af Leifs liv i én artikel. RYK IND RIBE gør dog forsøget.
Leif gik i en periode på Esbjerg Seminarium – han havde drømme om at undervise, men senere stod han så pludselig på grænsen mellem Kuwait / Irak i forbindelse med slukningen af de store oliebrande i 1991, som fulgte i kølvandet på Golfkrigen – som en af oplevelserne i 30 år inden for olie & gas industrien, både onshore og offshore. Det blev til arbejde i 19 lande og bopæl i 4 af dem. Men herom senere.

Bestod eksaminer

– Jeg havde nok aldrig fået min eksamen, hvis kravet i fremmøde var som i dag, smiler Leif, der i studietiden fik arbejde hos en anlægsgartner, som stod for arealerne rundt om Esbjerg Seminarium. – Mens jeg gik og lugede ukrudt, klippede hække og slog græs, kunne jeg se ind til mine medstuderende, som ”bogede” den. Det blev alligevel til eksaminer i HH, Voksenpædagogik og linjefag i dansk.

Leif gjorde komet karriere inden for offshore-branchen – og kom vidt omkring i verden

Blev direktør for Halliburton

På den tid havde Leif allerede rettet blikket mod Havnen i Esbjerg, hvor han forsøgte at mønstre på skibene klokken 7 og klokken 9. Og det var herigennem, at han fik kontakten med offshore branchen, som jo først for alvor var ved at blomstre.

Man kan sige, at ”pionertiden” startede i 1974, hvor mit første job var på Ekofisk Oil Field i januar 1975. – Det bragte mig også en tur forbi Norge, som havde udviklet en teknik til at stabilisere boreplatformene.
– Jeg arbejdede for firmaet Halliburton, som arbejdede med Olie- og Gas Servis Specialer i 18 år – og blev såmen også direktør for Danmark og Sverige på et tidspunkt. Lillebror Henning kom også med i firmaet og var værkfører på et tidspunkt – efter at være startet som smed /mekaniker.

Var i Kuwait i 1991

Leif var midt i brændpunktet med den mange olie brande på grænsen mellem Kuwait og IrakJobbet gav muligheder rundt om i verden – og Leif boede bla. flere år i Libyen – men var også i Golfområdet efter krigen mellem Kuwait og Irak.
– På et tidspunkt brændte der overalt, da oliebrønde var antændt og eksploderede – og i flere dage så vi ikke solen, da området var indhyllet i sort kvalmende røg, lyder det mellem et par host: ”Ja, det har ganske givet ikke været sundt! – Og som jeg har nævnt, så er min lungekapacitet i dag blot på 25 %.

De sidste tre job på arbejdsmarkedet

Og, ja, så var jeg jo også lige konsulent for Mærsk i en 10-årig periode – de sidste år på arbejdsmarkedet var som indvandrer lærer – og sluttede med at være greenkeeper på Breinholtgård.

Brækkede håndled og gik på arbejde

Leif lærte gennem livet, at præcision og arbejdsom lønner sig, og sådan var det i øvrigt også, da han arbejdede på fabrik på havnen i Esbjerg. Vildbassen fra Vilslev havde meldt sig ind i Esbjerg Bokse- og brydeklub (medlem i 4 år), og skulle bokse en kamp i Ringkøbing, nærmere bestemt 28. november 1968. – Det blev en hård kamp, hvor jeg brækkede håndleddet, men vandt alligevel, fortæller Leif, der efter kampen igen tog på nat arbejde. Da han stod lidt akavet og håndterede et rør, kom en værkfører forbi. Da han så det brækkede håndled, blev Leif sendt hjem med en arbejdsskade uden en snak om, hvordan det var sket. Sådan var det også i Danmark sidst i 60´erne, hvor også støberiarbejdere i Ribe gik på arbejde med knuste tæer, brækkede fodled som følge af tabt gods.

Og så lukker vi ned med sporten

Og for at snøre historien om sporten – så har Leif været junior coach i Kaj Lykke Golfklub i Bramming og spillet på det lokale håndboldhold i Kongeå HK, hvor han startede i en fremskreden alder. – Jeg burde været med startet med håndbold tidligere ligesom min brødre, er den afsluttende kommentar med følgende data: Leif kørte sidste speedwayløb som 45 årig, spillede sidste håndboldkamp som 47 årig og sidste fodboldkamp som 50 årig.

Fortsættes med kunstdelen

I næste kapitel kaster vi lys over Leif og de kunstneriske færdigheder og værker.

Annonce