Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. november 2024.
“God Musik og Gode Minder: Kajsa Vale & Co. Rocker Esbjerg”
Selvom der ikke var udsolgt, fik de mange musikelskende tilhørere en uforglemmelig oplevelse med de bedste hits fra 1960’erne og 70’erne, sunget af nogle af Danmarks mest talentfulde kunstnere. Mange Ribe-borgere havde taget turen til kommunens største spillested, der altid leverer musik, der får de fleste til at nynne på vej hjem.
Når Kennet Lauridsen er kapelmester, er guitarspillet altid af høj klasse. Den velklingende og autentiske lyd fra bandet førte publikum tilbage til det årti, de hyldede. Bandet har tidligere stået bag tributter til The British Invasion og The Rolling Stones, og musikhuset kan noget særligt med nostalgiske koncerter.
Igen var det Classic Artists og Flemming Christensen fra Marsk Music, der præsenterede koncerten California Dreaming. De talentfulde kunstnere Kajsa Vala, Jimmy Jørgensen, Kaya Brüel og Poul Halberg fortolkede de smukke melodier med en fantastisk energi. Kapelmesterens guitarspil, sammen med Kajsa Vala og Poul Halberg, var en sand fornøjelse.
Med så mange musikalske kreative sjæle fra tiden i 60´erne og 70´erne samlet var det uundgåeligt, at der blev skabt udødelig musik, sagde Silje Holtan fra bandet, inden de leverede klassiker efter klassiker.
All the leaves are brown
And the sky is gray
I’ve been for a walk
On a winter’s day
I’d be safe and warm
If I was in L.A.
California dreaming
On such a winter’s day.
Det var en helt unik musikalsk oplevelse, der bragte minder frem blandt publikum, som kunne synge med på de mange velklingende sange.