Dato: 06. september 2024
Foto: Peter Lindgaard
Tekst: Peter Lindgaard
En morgenfrisk skare forventningsfulde gæster stod lørdag morgen kl. 8 klar i Kunstmuseets smukke have ned til Ribe Å. På festivalprogrammet stod der poetisk vandrekoncert. Nysgerrigheden føltes stor. Hvad mon de dygtige arrangører havde i ærmet? Tilsyneladende en spændende seance med musik, kunst og smukke stemningsbilleder tilrettelagt med udgangspunkt i Rued Langgaards symfoni nr. 14 ”Morgenen” samt Johan Lundbyes maleri ”Den opgående sol over havet” – et værk man kan se på kunstmuseet.
Det hele blev sat i gang af en flot og billedskøn indledning udført af Ribe Kammerkor fra boardwalket over åen. Efterfølgende blev publikum sendt ud i tre hold – sol, stjerne og måneholdet. Grupperne bevægede sig forskudt af hinanden rundt mellem de musikalske scenarier ved åen og ind og ud ad kunstmuseet. Vindens susen i træerne og vandets rislen ved å-kanten blandede sig lystigt med det gyldne morgenlys i trætoppene.
Der er mange måder at fortolke Rued Langgaard. Mangfoldighed er nøgleordet. Noget man på alle måder fik bekræftet under sin lille rejse gennem vandrekoncerten. Fra Bente Brammings saglige og velfortalte præsentation af Lundbyes værk i Kunstmuseet til Esbjerg Ensembles lyriske og mindfule performance ved pavillonen og med Louise Dam Eckhardt Jensens improvisationer på saxofon. Bjarke Mogensens følsomme og drømmende akkordeonspil – og på pladsen overfor Kunstmuseet hørte vi folkemusikerne fra Stundom’s glade og samtidig historisk betonede fortælling af en svunden tid. Jo-jo – her var noget for enhver smag. Men de mange forskellige udtryk smittede venligt af på publikum og stemningen, hvilket selvfølgelig hele tiden rettede sig ind efter, hvad man hørte og oplevede undervejs gennem koncerten. Mange indtryk på kort tid.
Langgaards Morgen-symfoni udkom i 1947-48. En tid hvor alt var under forandring, og hvor der var mange forventninger til fremtiden. Modernismen vågnede langsomt. Diversitet og inspiration fra andre lande og kulturer blandede sig i danskernes hverdag. Nogen elskede det – andre blev usikre og følte det provokerede.
Måske var det noget af den forskellighed der denne morgen blandede sig med den dejlige morgenstemning og naturen? Der er jo bare nogle ting, der aldrig bliver anderledes. Heldigvis. Solopgang, morgenkaffe, dagen der gryr. Efter koncerten stod arrangørerne klar med dejlig Langgaard-kringle og varm kaffe. Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
