Tekst og foto: René Jørgensen
27. maj 2024.
Gratis baggårdskoncert trak mange folk til
– Tak for i dag, lød det ud til publikum: – Vi ses igen 31. maj 2025 her på pladsen. Det var en tilfreds næstformand i KOSMORAMA, der takkede af efter en god solrig dag med masser af musik. Jørgen Thiim roste de mange hjælpere, der fik lørdagens koncerter til at forløbe fint.
Skønt vi havde taget turen til nabobyen Bramming, mødte vi mange fra Ribe og omegn. Men dagen startede jo også med den kendte Ribe/Gram duo, Møller og Skuldbøl, og senere, var der ikke mindre end to bands på scenen, som var booket af Marsk Music Ribe ved Flemming Christensen.
En fantastik musikalsk dag, hvor publikum ganske gratis kunne nyde musikken, fordi der var fundet gode sponsorer, der støttede KOSMORAMA og sin koncert med baggårdsrock. Fra Ribe var LARS HEIN BILER en af sponsorerne.
Det var imponerende at se den orden med security, der var på parkeringsarealet. God oprydning og ingen unge der tonsede fulde rundt.
Musikken skal man ikke glemme. Det var jo derfor, RYK IND RIBE vil lave en anmeldelse.
Da vi kom kl. 17.30, var Johnny Madsen Jam lige gået på scenen, og som altid får man god og velklingende musik – og ikke mindst små sjove anekdoter om Johnny Madsen.
Senere kom Vardebandet The Glam på scenen og med noget af det bedste fra 70´erne, fik vi velspillet musik og topunderholdning med numre fra Status Quo, The Rubettes, ELO (Electric Light Orchestra) BTO (Bachman Tuner Overdrive) Suzi Quatro, Slade og Sweet og mange andre. Dygtige musikere, der skabte en fest, også med sjove jokes. – Jeg har ikke hørt dem før, men jeg vil være blandt publikum, hvis KOSMORAMA får dem på plakaten.
Aftenen sluttede med den danske Kim Larsen/ Gasolin kopiband, MIDT OM NATTEN – noget af det bedste, som spiller alle Kim Larsen kendte hits fra Gasolin og Kjukken. Bandets forsanger Poul Nielsen har en stemme, der leverer Kim Larsen teksterne på en autentisk måde, uden at han vil efterligne fagter mm.
Marsk Music Ribe leverer to bands, hvor sangerne gør det helt fantastisk, meget autentisk, og faktisk synes jeg Mogens Mortensen, bandets forsanger, faktisk gør det bedre end mesteren Johnny Madsen selv.
KOSMORAMA viser sig igen som områdets spillested, der trækker publikum fra hele kommunen.
Kun en uge efter Ribes byfest – Tulipanfesten – er publikum klar til mere musik, og når man vælger de rigtige bands, kommer folk gerne til. Det kan de i Bramming. Tidligere har flere store bands indtaget scenen på KOSMORAMA, og blandt de allerbedste, kommer vi ikke uden om Keinstein, der deltog i Ribe under tulipanfesten på Café Valdemar.