Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. april 2022

Selvom der er rigtig lang tid til lørdag d. 20. august, så bør du sætte et stort X i kalenderen – her bliver der nemlig afholdt Maritim Dag på Skibbroen.
– Fra kl. 11-16 vil vi fejre Johanne Dans 50 års jubilæum, fortæller Truels Stauning Jensen. Han siger videre til RYK IND RIBE: – Forberedelserne går godt, og vi er ved at indhente de nødvendige tilladelser og lave aftaler med udstillere og aktører. Derfor er der udsigt til, at en rigtig hyggelig dag bliver stablet på benene.

Johanne Dan vil fremstå nyrenoveret til 50 års jubilæet.

Færdigrenoveringen af Johanne Dan er undervejs. Der mangler stadig en del malerarbejde og montering af diverse udstyr. Det fortæller oldermand Preben Glud om i en artikel i weekenden.