Tekst & Foto Johnny Tauman
13. april 2019

Trænger du til ro – og samtidig ønsker at befinde dig midt i klare farver, dejlige dufte og tusindvis af blomster og planter til udplantning – skulle du tage en tur forbi Beskæftigelsen Gartneriet på Pile Allé 2.
Netop nu har blomsterbutikken og de tre drivhuse mange, mange blomster – lad os blot nævne tilbuddet på Pelargonier, Marguritter og Fuchia: 10 stk for 120 kr.

Tomat- og agurkplanter

Kan du ikke vente – og trodser frostens luner, så fås Tomatplanter af typen Elin, Gemini, Cherry og Blomme til 10 kr. stykket, mens agurk planter koster en femmer mere. Er du mere til blomster, så skulle prøve: Flittiglise, Petunia, Sølvblad, Isbegonier eller Bakuba, som kan erhverves for 10 kr. stykket.

Drivhuse med mange planter

Gartneriet blev sammen med bostedet Ribelund oprettet i 1907, og holdt tilbage i 2007 sit 100 års jubilæum. Gartneriet er et tilbud til voksne med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Medarbejderne har travlt med at feje inden “fyraften”

ORDENTLIGHED er en dyd

Da RYK IND RIBE var forbi havde de ”ansatte” travlt med at feje efter en travl formiddag, hvor de havde ordnet planter og lavet smukke sammenplantninger og dekorationer. ”Når klokken er 12, er vi færdige for i dag”, fortalte to mænd, som arbejdede koncentreret: ”Vi skal nemlig hjem med toget til Bramming – og det kører 12:14”. En kvindelig medarbejder tog den lidt mere med ro – og skulle først have to dekorationer lavet færdig: ”Jeg bor i Ribe – på Skyttevej”, fortalte hun: ” – og jeg går naturligvis frem og tilbage hver dag for at få motion”.

Arbejdet i drivhusene består bla. i undervisningen inden for områderne: blomsterdekorationer, blomsterbutik, planteproduktion, skadedyrsbekæmpelse og kundepleje. Den ”ansatte” lærer desuden om moderne dyrknings- og produktionsteknikker og effektiv håndtering i dette produktions- og butikstilbud.

Besøg de tre drivhuse og bliv inspireret

Begrænset åbningstid

Butikken har begrænset åbningstid – mandag til torsdag fra 10-15, fredag 10-14:30 og lørdag 9:30 til 12:30.

Kendetegn: orden og systematik