Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 31. august 2025
Gennem 25 år har en gruppe frivillige i Ribe under Dansk Flygtningehjælp hjulpet de flygtninge, der fra forskellige nationer er kommet til byen. Arbejdet har ændret sig efter behovet alt efter, hvor flygtningene kom fra, men at der har været behov for indsatsen, er tydeligt.
Flygtninge kommer til et land og et sprog, de ikke kender, og det er vanskeligt for udlændinge at navigere i det danske system og lære sproget. Her er det, at de frivillige gennem 25 år har ydet en indsats.
Jubilæet fejres med en fest i Ribelunds Festsal på lørdag den 6. september med start klokken 12. Der vil blive taler af de frivilliges formand, Benedikte Holm, og direktør for Dansk Flygtningehjælp Integration, Kenneth Flex. Derefter vil der være forskellige former for underholdning, ligesom der vil være smagsprøver af mad og drikke fra Mellemøsten.
Ellen Tønder var med til at starte de frivillige for 25 år siden, og hun ledede arbejdet i 17 år. Et arbejde, der på 4. år er overtaget af Benedikte Holm.
Og Selv om Ellen Tønder er trådt tilbage fra formandspladsen, har hun ikke sluppet arbejdet helt.
– Jeg er stadig med på sidelinjen, og det er dejligt at se, at arbejdet kører videre på en god måde. Det at hjælpe flygtninge fylder meget, og det slipper man ikke bare sådan lige, lyder det fra Ellen Tynder, da Ryk Ind Ribe har sat hende og Benedikte Holm stævne i lokalerne i Frivillighuset, på Tangevej, hvor de frivillige også holder til.
I dag er der omkring 50 frivillige, og antallet har varieret lidt over årene. Nogle er faldet fra, andre kommet til, og nogle af de flygtninge, der selv fik hjælp ved ankomsten til Ribe, er blevet godt integreret og etableret og har selv meldt sig som frivillige i taknemmelighed over den hjælp, de selv fik, da de kom til Ribe.
De frivillige driver bl.a. sprogcafe mandag aften, hverdags rådgivning mandag aften, lektiehjælp for børn torsdag eftermiddag, Sprogtræning for voksne i samarbejde med sprogskolen, udflugter og andre oplevelser, ligesom der findes kontaktpersoner/familie til flygtninge/indvandrere.
Og som Benedikte Holm siger, er det ikke vores opgave at løse de opgaver, kommunen står for.
– Men vi kan på en række opgaver yde praktisk hjælp. F.eks. har vi fået to computere koblet sammen, så flygtninge selv kan sidde og udfylde skemaer, skrive til kommunen og andet, og en frivillig kan sidde ved siden af og se, om det hele bliver rigtigt og gribe ind, hvis der er fejl. På den måde behøver den frivillige ikke at få indsigt i personlige oplysninger men kan alligevel hjælp, understreger Benedikte Holm.
Hun fortæller videre, at der blandt de frivillige er mange pensionerede læsere, der hjælper flygtningebørn med lektier.
– Primært hjælpe vi de mennesker, der kommer til som flygtninge, mens asylansøgere ikke er vores opgave. Men kommer der en asylansøger med et problem, er det svært bare at sende vedkommende ud ad døren igen, så kan vi, hjælper vi også her.
– Det drejer sig om at klæde flygtningene på så godt som muligt til de skal ud og stå på egne ben, fortæller Benedikte Holm.
Det hele startede, da Ellen Tønder så en annonce om et møde, hvor regionskonsulent i Dansk Flygtningehjælp kom til Ribe for at fortælle, hvad det hele gik ud på.
– Vi var en halv snes stykker, der mødte op, kommunen stillede lokaler til rådighed, og så var vi i gang. De første flygtninge kom fra Irak, dernæst Afghanistan og Somalia. Dernæst fik vi flygtninge fra Burma. Mange af dem er i dag veletableret i Ribe-området, har fået arbejde, købt hus, skabt en tilværelse og børnene har fået en uddannelse. Mange af dem har jeg stadig kontakt med, fortæller Ellen Tønder.
Hun mindes også en historie, som i dag trækker smilet frem, men som den gang for de burmesiske flygtninge ikke var så morsom.
– Vi havde arrangeret en bustur til en basar i Århus for andre flygtninge, og da der var plads i bussen, ville vi give de burmesiske flygtninge en god oplevelse. Vi kunne ikke tale med dem men fik dem gjort klart, at de skulle op i bussen. Det viste sig senere, at de var rædselsslagne for, at de skulle flyttes til et andet sted at bo nu, hvor de lige var blevet glade for Ribe. Men vi ville bare gerne give dem en god oplevelse, og misforståelsen blev opklaret, da vi kom retur til Ribe, fortæller Ellen Tønder med et smil.
