I aften holdes der generalforsamling for Kongeådal brugsforening med 80 tilmeldte, der i Vilslev Forsamlingshus skal nyde stegt flæsk med persillesovs som optakt til den mere alvorlige del.
Uddeler Klaus Thuesen fortæller til RYK IND, at der er tale om en rekordtilslutning – og fortsætter: ”Jeg glæder mig meget til drøftelsen af brugsens fremtid – vi er bevidste om, at vi ”blot” er primært handelssted for 40 % af beboerne i området, men hvad skal vi gøre for at fastholde og gerne udbygge handelen?”
Uddeleren fortæller, at formanden er en ung fyr – Anders Knudsen, som bor i området. Både Anders og resten af bestyrelsen ønsker genvalg. ”Det sker ikke ved håndsoprækning – men ved skriftlig afstemning”. Da RYK IND forlod brugsen, gik Klaus Thuesen tilbage til sit lønkammer – et kontorlokale langt tilbage i bygningen for at forberede sig til fremtids debatten.