Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. oktober 2024.

Generalforsamling i Ribe Handel

Keld Vestergaard formand i 2 år i Ribe Handel, men bestyrelsesmedlem i 23 år, holdt sin sidste tale som formand for Ribe Handel.

Siden jeg sidst stod foran jer som formand, er der sket mere mange ting. Som mange af jer sikkert husker, kom december Stormen Pia, der i sin iver kom til at blæse julebelysningen i stykker for den nette sum af 150.000 kr. og som nu trykker ekstra på vores økonomi dette år, lød det fra den afgående formand, der forsatte:

– Foråret bragte os en ny udfordring, da vores koordinator sagde op. Der skal lyde en tak til Marianne (Gøgsig red.) for hendes indsats. Vi satte en ansættelsesproces i gang, som endte med, at vi kunne byde velkommen til en ny koordinator – Tom Meyer Andreasen – En erfaren herre fra både detailhandlen og fra leverandørsiden, men også et aktivt menneske og et foreningsmenneske.

I forbindelse med ansættelsen af Tom der skete i samarbejde med Esbjerg Event Sekretariat, med Kirsten (Bisgaard Kirchner, red.) i spidsen, har været en rigtig god rejse. Samarbejde havde kun stået på i 2,5 måned, før Marianne stoppede, men vi forventer os meget af samarbejdet fremover. Vi har fokus på sparring, videns udveksling og samarbejde – og jeg er overbevist om, at det vil bære frugt. Den 1/2 stilling, som kommunens eventsekretariatet bidrager med, har kæmpe udviklingspotentiale. Der skal lyde en stor tak for samarbejdet vi har haft og kommer til at få.

Butikslukninger og mindre økonomi fra Esbjerg Kommunen.

Vi har desværre oplevet at der har været flere butikslukninger end normalt og har i den forbindelse indgået et samarbejde med Business Esbjerg. Formået er at skabe en tættere relation imellem butikkerne og et stærkere fundament at drive butik ud fra i Ribe. Vi har som det seneste haft indledende møder med en potentiel konsulentvirksomhed, der skal kigge ind i vores nye udviklingsprogram som vi har døbt ”Familien Ribe”. Her er tanken at tage alle med på en treårig rejse fyldt med kurser, onsite træning og foredrag, så vi kan fortælle vores gæster alle de gode historier, som gør, at vi bliver husket og efterlader indtryk.

Keld Vestergaard fik i sin tale berørt emnet om den kommunale støtte, som var søgt. Vi ønskede at få et regnskab og en forening i balance. Vi søgte 600.000 kr. og fik 300.000 kr. – det var mildest talt ikke den bedste nyhed og kræver vi skal tage nogle hårde beslutninger.

Retorikken har til tider været hård og har ført til heftige debatter

Det vil få konsekvenser hvis ikke vi bliver anerkendt via tilskuddet, som den handels- og turistperle vi er. Det har ført til heftige debatter, hvor retorikken til tider er blevet meget hård. Ribe Handel ønsker ikke denne debat bliver personlig, men vi bliver nødt til at gentage de problemstillinger Ribe kigger ind i i fremtiden, hvis ikke samarbejdet styrkes økonomisk med vores kommune. Vi kunne også ønske en større forståelse og et stærkere samarbejde med vores lokale politikere, så de vil arbejde for de udfordringer vi står overfor i vores gågade og i håbet om at de vil støtte/bakke os op så der kommer et større tryk fra Ribe ind i Kommunen – helt ind til forhandlingsbordet.

ROYAL RUN , trafikforsøg, og en bekymring for Hovedengen

Talen berørte emner som Royal Run. Der skal lyde en stor ros til Esbjerg Kommune, eventsekretariatet og for de andre involverede der har kæmpet en lang, sej kamp for at få Royal Run til Ribe. Det er en kæmpe ære, og det bliver fantastisk at opleve Tulipanfesten med Royal Run som indpakning.

Trafikforsøget i de seks uger i sommer fik et par ord med på vejen, og vi har allerede meddelt at vi fra Ribe Handels side siger nej til endnu et forsøg omhandlende lukning af Ribe og domkirkepladsen.

Der er naturligvis også en vis bekymring for Hovedengen – en eng med stor betydning for Ribe. Desværre har vi oplevet konsekvenserne fra de globale klimaforandringer der gør det umuligt at bruge Hovedengen. Tulipanfesten kunne kun lige afvikles, Dyrskuet blev aflyst og et Cirkus på flyttet. Vi ønsker at rejse spørgsmålet sammen med Tulipankomiteen, Ribe Dyrskue, Destination Vadehavskysten og de lokale politikere. Vi ønsker at udfordre fredningen af Engen og håber at der er lokalpolitisk opbakning til at få repareret engen samt at der kan findes midler til en udbedring. Hovedengen er en vigtig brik i Ribes fremtid, og vi skal finde en god løsning, så vi også fremover kan byde tusindvis af gæster velkommen der.

Keld Vestergaard rettede en stor tak til den lille Vinklub. En samling af gode mennesker med en passion for vin, der fik skabt en festival der er uovertruffen. Fra den lille vinklub var Poul- Erik Silberbauer og Verner Thomsen repræsenteret på generalforsamling, og de modtog en erkenlighed for arbejdet til bestyrelsen.

Måske vi anede en smule tvivl om hvorvidt vi kunne løfte opgaven, men det håber vi at i syntes at vi fik bevist med årets vinfestival. Det har været en fornøjelse at drive det videre i jeres ånd, og i skal have kæmpe TAK for at overdrage arrangementet til Ribe Handel. Det er uden tvivl den vigtigste og mest indbringende event vi har i foreningen og vi er jer evige taknemlige.

Jeg vil gerne bede jer træde herop så vi kan sige jer tak for gaven som festivalen er for os. Vi vil gerne kvittere med denne lille gave vi har fået lavet til jer som tegn på vores taknemmelighed over det

Tak for ordet og tak til jer medlemmer. Uden jer var der ingen forening, sluttede Keld Vestergaard sin tale.

Efter generalforsamlingen trådte den nye bestyrelse sammen, som nu består af:  Keld Vestergaard, Claus Pedersen,Tobias Skovmose, Peder Tørnqvist, Gurli Thøgersen,  Anders Rohr Jørgensen og de to nyvalgte til bestyrelsen, blev Lars Slotsager (FØTEX) og Emil Hedevang Malmø (KVICKLY)

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og ny formand blev Lars Slotsager.

I de kommende dage vil der komme mere fra generalforsamlingen, som på et tidspunkt blev meget ophedet.