Tekst: Renè Jørgensen Dronefoto: Ove Detlevsen
15. marts 2020.
Genbrugspladserne i Ribe og Bramming lukker for borgere.
Læs lige med her, hvis du er nødt til at køre til genbrugspladsen. Fra mandag den 16. marts er genbrugspladserne lukket i Ribe og Bramming for at mindske spredning af smitte. Lukningen gælder foreløbigt frem til og med den 29. marts.
Erhverv kan fortsat benytte pladserne ved brug af Genbizz.
Du får tømt spande med restaffald og genbrug fuldstændig, som du plejer. Kommunens to største genbrugspladser i Måde og Tarp er stadig åbne. Vi opfordrer dog alle til kun at køre på genbrugspladsen, hvis det er absolut nødvendigt. Følg myndighedernes anbefaling om at blive hjemme, hvis det er muligt.
Dette er den seneste opdatering fra Esbjerg Kommune.