Tekst Hasse Jørgensen, foto Ribe Kunstmuseum. Lørdag den 10. november

Museets række af værker blev i foråret suppleret med endnu en perle: Anna Anchers dejlige En mor med sit barn i en sollys stue fra 1905.

Det blev muligt at købe værket bl.a. takket være de gode gavebidrag, som museet modtog i 2017.

Foruden selve gavebeløbene bevirkede donationerne, at museet fik en momskompensation på godt 100.000 kr. Det er således et ikke ubetydeligt bidrag til museets økonomi, man kan bidrage til, hvis man giver en gave på min. 200 kr. Museet skal have mindst 100 gavegivere for at momskompensationen kan udløses. Kunstmuseet er derfor meget afhængige af, at gode venner af museet igen vil bidrage ved senest 31. december at indbetale min. 200 kr. til museets gavekonto: 3203 10382475.

Anføres navn og CPR-nr. i forbindelse med indbetalingen, indberettes beløbet til Skat, så det bliver fratrukket på selvangivelsen. Ønsker man udelukkende at indbetale et støttebeløb, dvs. uden at få skattefradrag, skal man ikke oplyse sit CPR-nr. Så snart indberetningen er afviklet, og ikke længere er nødvendig for at opfylde bogføringskrav eller andre lovkrav, slettes oplysninger fra vores system.

I håb om mindst 100 gaver, takket museet på forhånd for donationerne, skriver museet på dets hjemmeside.