Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen, copyright. Torsdag den 9. august

Patruljerende politibetjente til fods og nu også på cykel er efterhånden blevet et hverdagssyn i Ribe, og det er et syn, ripensere, turister og andre i byen skal vænne sig til.

Det er nemlig ikke noget, politiet har lavet blot fordi, det er svært at komme rundt i byen i bil på grund af spærringen af Dagmarsbroen.

– Nej, fastslår funktionsleder Kaj Nielsen, Syd- og Sønderjysk Politi.

– Cyklende betjente har vi efterhånden brugt nogen tid, og i Ribe færdes de til fods eller på cykel alt efter, hvilket ærinde, de er ude i.

Kaj Nielsen fortæller, at da politistrukturen for Ribe blev ændret ved årsskiftet, blev der stationeret nogle betjente i Ribes, hvis opgave bl.a. er at virke forebyggende og tryghedsskabende.

– Derfor færdes disse betjente også meget i gadebilledet, fortæller Kaj Nielsen.

Og det skal de blive ved med?

– Det er da vores mening.

Ved siden af den kørende patrulje.

– Ja, lyder svaret kort og kontant.