Tekst: René Jørgensen foto: privat
7. august 2024.
Gå-Marathon i Ribe 2024
Tag med på en gåtur, lyder opfordringen fra Danni Callesen Ribe.
Gå-Marathon i Ribe arrangeres for 6. år i træk. Og de forgangne 5 år har 731 deltagere gået de smukke ruter i og omkring Ribe.
Ruterne er igen i år lavet af Ribe Motion, som også sørger for at deltagerne kommer trygt igennem turene, hvor 10 Gå-guider vil vise vej.
Den første gåtur er tirsdag d. 20. august, hvor der startes og sluttes ved Ribe Fritidscenter. Man kan vælge mellem 5,3 km og 10,6 km, og starten går kl. 17.00.
Det eneste det kræver er gode sko, tøj efter vejret og lysten til at gå i et fællesskab, fortæller Danni Callesen, der altid har været en aktiv mand for sundheden.
Danni Callesen var den første der modtog RYK IND RIBEs Ildsjælpris, og nævnes stadig som en god ambassadør for løb.
Man kan læse flere informationer og tilmelde sig her:
Gå-Marathon i Ribe arrangeres i et samarbejde mellem Ribe Motion og DGI Sydvest.