Tekst & Foto Johnny Tauman
25. april 2019
Det vil du aldrig kunne i REMA 1000, Føtex og Bilka – men det er muligt i DagliBrugsen i Kongeådal, hvor uddeler Klaus Thuesen fremviser et lille bord, hvor man kan sende en hilsen til byens konfirmander og samtidig give et beløb i form af en indsamling.
Omsætningen skal op
Klaus Thuesen fortæller, at den lokale butik har mange, mange andre opgaver end at sælge varer – men uden omsætning, så går det bare ikke. Tilmeldingen til den årlige generalforsamling 2. maj går fornuftigt, men siger brugsuddeleren: ”Vi vil gerne have de sidste med – for det er alle beboere, som må løfte i flok, hvis vi skal nå budgettet.”