Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 31. januar 2025
Der var fuldt hus, da det populære værtspar på Weiss Stue på årets næstsidste dag takkede af.
Som det vil være de fleste bekendt, er Weiss Stue solgt til Danske Hoteller, der også ejer Hotel Dagmar. Og det nu tidligere værtspar på Weiss, Pia og Johnny Frederiksen, bød tirsdag på en afskedsreception med lækkerier i både fast og flydende form. Og det benyttede mange sig af både fra nær og fjern.
Blandt gæsterne var ægteparret Birgit og Ole Jano fra Horsens, der er i Ribe for at fejre nytåret.
De havde besluttet sig for at spise på Weiss og var ikke klar over, at stedet denne dag var lukket for senere at genåbne med de nye ejere.
Både Birgit og Ole Jano var begejstrede for stedet og byen i det hele taget.
Parret forklarede, da de tidligere er kommet meget i Emmerske i det sønderjyske, men de sidste år er turen gået til Ribe, som de finer er en virkelig dejlig by at besøge.
Og medens Pia og Johnny således tog en vemodig afsked med spisestedet i Ribe, skal de nu bruge de næste dage på at forberede åbningen af restauration Spisestuen i Esbjerg, hvor de slår dørene op allerede den 8. januar.

Ole og Birgit










































































