Tekst: Jan Larsen arkivfoto: Renè Jørgensen
7. august 2020.
Fuld fokus gav sejr til REHH over Lemvig-Thyborøn på 27-19
REHH spillede i dag mod liga kollegerne fra Lemvig-Thyborøn i Aulum. Efter onsdagens tab ude mod et godt spillende Skanderborg Håndbold, var der tid til at finde en skærpet fokus frem. Det må siges at lykkedes ganske udmærket. REHH vinder kampen med 27-19 efter pausestilling på 13-9.
Cheftræner Kristian Kristensen udtalte efter kampen stor tilfredshed med holdet. Forsvaret og målvogterne der fik 30 min hver, var endnu engang på højt niveau, hvilket de kun 19 mål til Lemvig-Thyborøn vidner om.
Kristian finder at stemningen på holdet er god, alle byder ind således at hierarkiet så småt er ved at falde på plads.
Det var en god optakt til pokalkampen på torsdag ude mod HC Midtjylland.