Tekst, kort og foto: Johnny Tauman
5. juli 2018

Beboere på Obbekjærvej er bekymrede for nogle cyklister, som kommer fra Ribe Fritidscenter / Seminarievej. De benytter det udmærkede stisystem, men lige før de når tunnellen, som skal bringe dem sikkert på den anden side af den stærkt trafikerede Obbekjærvej, så drejer de til venstre og kører mod kørestrømmen.

Det er den røde stiplede linje, der giver farlige trafikforhold. De grønne pile bør være ruten, der følges.

Her drejer nogle til venstre fremfor de 75-100 m ekstra med tunnellen

Høj kant har medført styrt

Der er en høj kant, som har forårsaget flere mindre uheld

Her krydses vejen af nogle cyklister – uden at orienteres sig tilbage!

Når disse cyklister nærmer sig vejen, er der en temmelig høj kant, som har forårsaget flere styrt. En del kommer dog forbi her og krydser så Obbekjærvej UDEN at standse op og orientere sig bagud

Bilerne kommer pludseligt

En del bilister kører temmelig stærkt – det samme gælder motorcyklister og med vejens udformning med “bakketop”  kan det blive katastrofalt.

Der er den del trafik på Obbekjærvej – både hurtig og langsom.

Da RYK IND var på besøg onsdag kom paramedicineren forbi med udrykning! Der blev kørt forsvarligt – stærkt med advarselshorn og blåt blink.

Paramedicineren høres længde, men lige pludselig er han på bakken.

Med lyd og blink køres der forsvarligt frem mod rundkørslen!

Kan kulturen ændres uden indgreb?

Mange, mange cyklister følger færdselsreglerne på stisystemet – og undertiden kan der være pres i tunnellen.

Mange cyklister følger den trafikerede cykelsti under Obbekjærvej

Men kan kulturen ændres, så alle benytter tunnellen. Måske skal der en chikane eller en tydeligere skiltning til, så cyklister ikke som fuglene fristes til at smutte den korteste vej?