Tekst & Foto Johnny Tauman
27. november 2019
”Jeg er sgu min egen” – navnet på den danske filmmusical fra 1967 af Klaus Rifbjerg – passer til frøken Christensen, der sætter sin egen dagsorden – og selv bestemmer, hvad hun vil.
Den 93 årige tidligere operations sygeplejerske Anna Birgit Kjær Christensen bor i dag på plejehjemmet Karstensminde i Gredstedbro. Hun klarer helt og holdent alene hverdagen og livets gang i en lejlighed med en super udsigt – indrettet med køkken og badeværelse med såvel vaskemaskine som tørretumbler.
Den tidligere sygeplejerske er skarp i replikken
Bopæl nær Ribe tæller
”Jeg har valgt at bo i Gredstedbro, så jeg hurtigt kan komme ind til Ribe”, siger den friske kvinde, som nyder en cigaret – af mærket Prince Light – da RYK IND RIBE kommer på besøg. ”Jeg får serveret alle mine måltider i min lejlighed”, siger Anna Birgit og fortsætter: ”Jeg har ikke brug for at sidde i en stor spisesal og snakke ”snik-snak” om ingenting. Så vil jeg hellere se TV og læse en god bog” – og fremviser en stor bærepose fyldt med bøger fra folkebiblioteket. Hun er vældig interesseret i historie – og fremviser bla. Uwe Dall´s lokale bøger om Ribe og omegn.
Stammer fra Vejlby
Anna Birgit Kjær Christensen stammer fra Vejlby, men kom som ung forbi Ribe og forelskede sig i byen – ikke mindst de mange special forretninger, men også Mølledammen, hvor man kunne leje robåde. ”Se, det var hygge – og undertiden sejlede en musiker ud på vandet og spillede kendte musiknumre”.
Anna Birgit tager gerne på tur til Ribe, når hun savner varer, som Brugsen i Gredstedbro ikke kan levere: ”En taxa koster jo blot 45 kroner”, siger hun med et stort smil.
Frøken Christensen startede som elev på Ribe Sygehus
Sygehuset i Ribe
”FRØKEN CHRISTENSEN” – sådan lød det ofte på Ribe Sygehus, hvor Anna Birgit startede sin karriere som sygeplejerske – en engageret og målrettet ung elev på operationsgangen. Hun respekterede naturligvis kravet om bopælspligt – og at døgnvagter var en del af jobbet.
”Vi opererede, når der var behov – og afsluttede vi fx. en operation kl. 04:45, så mødte vi naturligvis ind igen kl 07:30”, præciserer frøken Christensen, som ofte blev ”klandret” for sin hurtighed ned ad gangen: ”FRØKEN CHRISTENSEN!! Her løber vi ikke.”
Anna Birgit stoppede som tjenestemand som 63 ½ årig, da Ribe Sygehus lukkede ned. I sin periode oplevede hun bla. overlægerne: Bøggild, Neidhardt og Gottlieb.
Købte hus med veninde
Anna Birgit valgte at købe huse sammen med veninden Solvejg. Først boede de i toplans huset på hjørnet af Valdemar Sejrs Alle og Seminarievej – senere købte de en etplans villa på Havedal, som de byggede om til ”to lejligheder”. Da Solveig døde blev Anna Birgit boende i huset nogle år – med havegartner, men valgte til sidst at flytte over i de gule blokke på Seminarievej.
Det blev sidste stop inden Karstensminde.
“Mon ikke jeg ser bedst ud på et sort-hvidt fotografi?” – og så fik fik snakken om frisøren, som ikke ville vandundolere Anna Birgits hår.
Ferier i Sydtyskland
Solvejg og Anna Birgit elskede at vandre – og fik et værdifuldt venskab med to brødre i Sydtyskland – nærmere bestemt i Wasserburg. ”Her kom vi i mere end 50 år, og jeg modtager stadig hvert år en fotokalender fra familien – efterkommere af vore venner”, fortæller Anna Birgit og fremviser stolt kalenderen for 2019. ”Vi rejste med nattog fra Hamborg til München – vi flottede os med sovevogn og fik morgenkaffe serveret af togstewarden.”
Venskabet med brødrene begyndte tilbage i 58, og da den ene skulle giftes, fik hans kommende brud følgende besked: ”Jeg er vant til at holde ferie med to sygeplejerske fra Danmark.” Der blev nikket ”ja” – og venskabet førte bla. til ture op på sæteren i nærheden af Kufstein.
Vinbonde og Seiseralm
De mange ture med Deutsche Bahn inspirerede til besøg i Norditalien – med ophold hos en vinbonde i nærheden af Bolzano. ”Her nåede vi også op på Seiseralm – og kunne på vandreture nyde de store bjergmassiver og grønne vidder – jo, det var en rigtig god tid,” erindrer Anna Birgit.
Arbejdede i udlandet
Tre gange søgte de to veninder orlov fra Ribe Sygehus og drog på arbejde ude i den store verden.
”Men hver gang vendte vi tilbage til Ribe – og kunne sige til vore kollegaer: “I ved sgu ikke, hvor godt I har det herhjemme” – med tanke på bla. det halve år på kæmpe sygehuset i Schweiz med 3000 ansatte”, kommer det eftertænksomt fra Anna Birgit. I Schweiz var der tale om både dårlig løn og dårlig kost – og et chokerende sundhedsvæsen, hvor folk blev behandlet efter, hvilken befolkningsklasse, de tilhørte. ”Jeg oplevede således, at en kirke betalte for en blodtransfusion til en person, som ikke selv kunne betale herfor.”
Forbi Sverige
”Turen gik også til Dalarne ved Stockholm – i 8 måneder, men jeg vil nu hellere fortælle om opholdet i Færingehavn i Grønland”, siger Anna Birgit og rykker sig frem i sofaen – og drikker lige noget saftevand.
Færingehavn i Grønland
Færings havn lå ca. 50 km syd for Grønlands hovedstad Nuuk – i åbent vand ved vestkysten. Havnen blev anlagt af færinger – i 1927 – da færøske fiskere fik lov til at fiske i Grønlandsk farvand. I 1927 blev der bygget sygehus, radiostation og pakhuse til saltede fisk. Havnen blev lukket i starten af 90´erne.
Resterne af Færingehavns træhuse – fotograferet af Andras Mortensen, Færøerne
Forfærdelig sejltur
”Vi fløj til Søndre Strømfjord – og skulle med helikopter til Færingehavn. Men der var storm og uvejr og efter 8 dages ventetid besluttede vi at tage med skib dertil. Det blev både første og sidste gang. Mit livs værste oplevelse!” fortæller Anna Birgit og må lige have en cigaret. De to veninder havde nogle gode dage på stedet, hvor de hjalp fiskere, som skadede kom ind til træbygningen – i mindre både til den 230 meter lange landgangsbro.
”Der var ingen læge, men vi arbejde alligevel med diagnoser og operationer – håndtere røntgen og gips, som var det en leg,” blev den afsluttende kommentar fra et berigende møde med FRØKEN CHRISTENSEN.
