Tekst: Johnny Tauman    Foto: Privat
24. maj 2021

I pinsedagene er frivillige begyndt at fjerne gulvet i Kongeåhallens store hal. – Det er en kæmpeopgave, fortæller halinspektør Erik Knudsen, der har sørget for mad og drikke til de aktive. – Der skal fjernes omkring 1200 m2 gulv, strøer og isolering samt plastik, forklarer halinspektøren, der kan oplyse, at de frivillige hjælpere får en del af gulvet til eget brug. Mon ikke der er nogle, der er set nybygger-TV, og derfor vil lave fx. et spisebord med streger fra fx. målfeltet eller badmintonbanen som autentisk dekoration?

Arbejdet med at tømme hallen skal være færdig senest på lørdag, idet hele gulvet skal støvsuges, inden firmaet Juncher den 7. juni kommer med det, som i fagsprog hedder et kompletgulv – pris 800.000 kr + moms. Det bliver spændende om dette gulv har lige så lang en levetid, som det oprindelig – knap 46 år. Kongeåhallen blev indviet med et pomp og pragt arrangement den 30. august 1975, hvor RYK IND RIBEs medarbejder deltog for et andet lokalt nyhedsmedie.