Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: Arkiv
Søndag d. 23. januar 2022
Hvad er ”Fremtidens folkeskole” og hvilken betydning har det i gang værende forsøg for skolerne i den sydlige del af Esbjerg Kommune? Er det muligt for politikerne at give styringen fri, så elever, forældre og skolernes medarbejdere har maksimal indflydelse på hverdagen på skolen – børnenes liv og uddannelse?
Det spørgsmål har vi stillet Diana Mose Olsen (SF), der for tredje byrådsperiode i rap, har sat sig i formandsstolen i udvalget for Børn og Skole.
Diana Mose Olsen. Formand for Børn- og Skoleudvalget i Esbjerg Kommune
DMO: ”Ledelsen og styringen skal ud på den enkelte skole, sådan at man kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte matrikel. Sætte fagligheden fri, men selvfølgelig støttet af god ledelse. Jeg tror meget på den decentrale ledelse, fordi jeg mener, at vi fra Rådhuset ikke kan gå ud at sige, hvad der er vigtigt på den enkelte skole. Det er skolen, der ved det og derfor skal der både være en tæt dialog, men også rigtig meget kompetence til at handle.”
Vi møder Diana en mørk januar morgen på Mandecentret i Esbjerg, hvor hun er forstander. Direkte adspurgt om Diana er det, vi i Ribe opfatter som en ”Esbjerg-politiker”, svarer hun, uden at blinke, at det er hun. Født, opvokset og uddannet (pædagog) i Esbjerg, men samtidig meget optaget af at skabe sammenhæng og politisk nærhed i hele kommunen og derfor glad og stolt over at SF nu har tre mandater og at de tre repræsenterer Esbjerg, Ribe og de mindre byer.
DMO: “Vores kommune har en størrelse, hvor det er vigtigt at vore lokalsamfund er repræsenteret i Byrådet. Min partikollega Jørn Boesen har været fantastisk til at være ude i lokalsamfundene og snakke med lokalråd. Det er det, han er gjort af. Vi andre fornemmer nok ikke på samme måde, hvordan det er at blive forbigået, fordi man er et lille sted.
Det nye mandat Mikkel (Ammitzbøl) kommer fra Ribe og det er klart, at jeg glæder mig enormt meget til den indfaldsvinkel, som vi nu får direkte far Ribe.”
Siden sommerferien, har skolerne i Esbjerg Kommune været en del af forsøgsprojektet ”Fremtidens Folkeskole”. Det betyder at styring af skolerne er lagt ud til ledelse, skolebestyrelser, medarbejdere, forældre og børn. Ikke nogen helt let øvelse, der kommer i kølvandet på den historisk upopulære Folkeskolereform fra 2014. En reform, der i den grad centraliserede skolevæsenet og som i Esbjerg Kommune blev toppet af, at man valgte at sammenlægge alle kommunes skoler i 7 store enheder.
DMO: ” For mig at se var en af de største fejl, der blev lavet da vi skulle finde store besparelser, at vi fjernede pengene på det organisatoriske og ledelsesmæssige. I den forbindelse måtte vi fjerne opgaver ved at reducere antallet af skolebestyrelser. Vi blev hurtigt klar over, at der var nogle ude på de mindre skoler, der følte sig oversete. Evalueringen viste, at det var blevet ”for langt væk” og derfor har alle skoler de seneste fire år haft mulighed for at lave lokale skoleråd. Flere steder har man taget imod tilbuddet, men det har været op til de enkelte at afprøve det.”
Som borger i kommunen uden hverken børn eller børnebørn i folkeskolen, kan man måske undre sig over, hvor de mere langsigtede politiske interesser bliver varetaget, når alle beslutninger om folkeskolen lægges ud til de mennesker, der lige p.t. er involveret. Hvor bevæger folkeskolen sig hen, hvis den hele tiden anskues ud fra en kortsigtet ”mit barn først-tilgang”?
DMO: ”Lige nu langtidsplanlægger vi helt bevidst ikke på skoleområdet. Vi har jo vores Børn- og ungepolitik, som jeg bakker 100% op. Den gælder stadigvæk og med den har vi sendt nogle klokkeklare og gode signaler.
Vi har jo – i respekt for de enkelte skoler – prøvet at lade det være op til de enkelte skolebestyrelser at afprøve demokrati og forældre-/elevinvolvering. Der bliver allerede eksperimenteret mere med at sikre de ekstra lag, fordi man godt kan høre, at man ellers mangler den fornødne viden.”
For et par år siden før skoleforsøgene blev etableret, havde Vadehavsskolens ledelse og bestyrelse et ønske om at samle alle udskolingseleverne og man var langt med planerne om at lave folkeskoletilbud i de ledige lokaler i seminarieHuset. Projektet blev imidlertid stoppet af et borgerpres. Især fra Gredstedbro.
DMO: ”Jeg tror, at Vadehavsskolens skolebestyrelse lærte meget om dialog, i den proces. Skolebestyrelsen havde lyttet til elever, forældre og medarbejdere, men der var bare andre, der var bekymrede for at en flytning af overbygningen ville være med til at kvæle et lokalområdet og foreningslivet ude decentralt. Der har vi jo også et dilemma, for skal vi holde skole for lokalområdets skyld eller skal vi gøre det for elevernes skyld? Vi har nok ikke fundet den bedst tænkelige løsning endnu. Jeg tror på, at man skal afprøve forskellige metoder.
Darum Børneby er et godt eksempel på hvordan de i et lokalområde kæmpede for at bevare deres skole og inviterede os ud og præsenterede deres visioner. Det var så godt, at vi ikke kunne gøre andet end at sige ja. Og vi har inviteret Vejrup og Grimstrup til at overveje noget lignede, fordi det kan noget særligt”.
Det er helt tydeligt, at Diana Mose Olsen er meget positiv over for det, der er i gang med at ske på Folkeskoleområdet og at hun tror på, at det er muligt at drive en decentral og brugerdrevet udvikling af folkeskolen under en paraply af politiske mål og rammesætninger.
”DMO: ”Vi gør det ved at have fuld tillid til, at vi har kompetente medarbejdere og ledere. Som politikere arbejder vi med strategier, f.eks. for læseindsatsen, for matematikken, på ordblindeområdet.
Der gik noget galt i forbindelse med skolereformen og det skal vi rette op på fra centralt hold, men med respekt for forsøgsordningerne.
Det er en balancegang. Der er nogle få områder, som vi sætter hegnspæle om og ikke sætter fri. F.eks. børn med særlige behov. Jeg får stadig henvendelser fra forældre, der oplever at deres børn ikke får den støtte, de har brug for. Så skal vi jo fokus på det politisk og sikre rammerne for at det kan blive bedre.
Mit fokus er at understøtte, at vore børnefamilier har en vifte af gode tilbud tæt på. Det er jo vores politiske mål, at du kan få passet eller undervist dine børn på et godt sted med høj kvalitet og faglighed.
Jeg drømmer om, at vi kan afsætte en pulje til at vores skoler kunne udvikle lige præcist den retning de gerne vil. Det burde være muligt. Som kommune ligger vi fint sammenlignet med andre kommuner, og jeg drømmer om, at det enkelte barn kan få lige præcist de muligheder, det har brug for.”
Der er ingen tvivl om at hele landet følger med i, hvad der sker i Esbjerg og Holbæk, som er de kommuner, der er med i forsøget med at frisætte Folkeskolen. Vil det lykkes at knække koden og genskabe det lokale ejerskab på den enkelte skole?
I starten var der stor usikkerhed om, hvad hvordan forsøgene skulle gribes an og det virkede noget kaotisk og ukonkret, men hvis de gode takter, som vi nu kan se antydningerne af, fortsætter, så kan det blive ganske spændende og meningsfyldt, at være involveret i Esbjerg Kommunes Folkeskoler.