Tekst, diagram og foto: Johnny Tauman
8. juli 2018
RYK IND fortsætter rækken af FREMSYN i den kommende uge ved at belyse delemner i vejprojektet – herunder i dag ”Anlægsbroer”, tirsdag ”Vigepladser”, torsdag ”Vilkår for sejlads”, m.fl.…..
RYK IND opfordrer til en konstruktiv vurdering og gerne holdninger til de enkelte temaer – men siger ”Nej tak” til nye afstemninger og tråde, som allerede er kendt.
Vandstanden kan variere

Vandets naturlige løb danner selv sejlrenden
Ribe Å og marsken er et tidevandsområde. Det betyder, at vandstanden kan variere en del – også bagvandet kan undertiden værre en drilsk faktor for de skippere, som i dag sejler mellem Ribe by og Kammerslusen.
Placeringen af anlægsbroer

Kortet viser placering af anlægsbroer – på begge sider af en ny vejbro
I et notat anbefales to anlægsbroer – med en længde på minimum 15 meter.
Anlægsbroerne skal placeres i område med stærke strømforhold, da tre vandløb møder hinanden umiddelbart før broen.
Indgående skibe kan ligge natten over
På vest siden bygges anlægsbroen på sydsiden – som nævnt minimum 15 meter lang med svag belysning i begge ender – og gerne strømudtag som i havne og campingpladser, så skibe der kommer om aftenen / natten kan slå deres motorer fra.

Anlægsbro for skibe, der skal ind til Ribe placeres på sydsiden

Arealet mod syd til indgående skibe er ryddet – skal først anvendes til transportvej til midlertidig bro.
Med denne placering vil alle skibe kunne komme sikker tilbage til sejlrenden / strømløbet og komme sikkert forbi broen.
Stampemølleåens udløb flytter anlægsbro
På østsiden er placeringen mere problematisk og må placeres lige neden for den nuværende bro – altså på nordsiden. Det er ikke muligt med en placering med sydsiden pga Stampemølleåens udløb.

Anlægsbro for udgående både placeres på nordsiden – lige neden for den nye vejbro. Stampemølleåens udløb betyder, at en placering på sydsiden ikke er mulig.

Vanddybden er tilfredsstillende, hvor de tre åløb mødes.
Gangarealer flyttes ud på siden af ny vejbro
Da sejlende og øvrige personer ikke bør færdes tæt på selve kørebanen, bør der etableres tunnelgennemgang – både på nord- og sydsiden. Der er i vejprojektet planlagt to vejbaner – en i hver retning samt gangareal på begge sider. Uden at øge broens bredde, kan der skabes tre vejbaner ved at ”hænge” en gangbro af metal på siden af brofaget.
De to tunneller skaber forbindelse mellem de to anlægspladser og stien: Ribe-Kammerslusen.

På nordsiden – vest for den nuværende bro – er der målepæle, hvor den midlertidige bro skal tilsluttes transportvejen-
FREMSYN: Uagtet hvilken brotype, der vælges, bygges der to anlægsbroer, så skibe altid kan opnå den bedst mulige frihøjde.










































































