Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. november 2024

Fredningsnævnet har efter besigtigelsen af bådebroen ved Hovedengen behandlet sagen om dispensation fra fredningen af Hovedengen.

Af sagen fremgår det, at Fredningsnævnet den 4. juli 2024 har modtaget en ansøgning fra Esbjerg Kommune på vegne af Boats of Ribe ApS om lovliggørende dispensation til bevarelse af en bådebro beliggende i Ribe Vesterå delvist inden for fredningen af Hovedengen i Ribe. Fredningsnævnet har besluttet at meddele lovliggørende dispensation til det ansøgte i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som anført i afsnittet ”Fredningsnævnets afgørelse”.

Sagsbehandlingen

Fredningsnævnets behandling af sagen Fredningsnævnet udsendte den 9. august 2024 et høringsbrev til Boats of Ribe ApS, Esbjerg Kommune, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen Blåvand, Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Museum 12 Sønderjylland, Sydvestjyske Museer, Ribe, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening Jyllandskredsen, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet.

Anmodning om besigtigelse

Den 15. august 2024 – inden høringsfristens udløb – anmodede Danmarks Naturfredningsforening om besigtigelse, hvilket fredningsnævnet besluttede at imødekomme. Der blev ikke i anledning af høringsbrevet modtaget bemærkninger.

Den 31. oktober 2024 foretog fredningsnævnet besigtigelse.
I besigtigelsen deltog formanden, dommer Henrik Tosti, det ministerudpegede medlem, Christa Jørgensen, og det kommunalt udpegede medlem, Søren Heide Lambertsen. Desuden deltog Boats of Ribe ApS ved Lasse Møller og Søren Ole Clausen, Esbjerg Kommune ved Martine Minter m.fl., Danmarks Naturfredningsforening ved Peter Emil Jensen, Inger Jensen og Henrik Præstholm og Friluftsrådet ved Werner Straadt. Desuden var pressen og enkelte interesserede borgere til stede.

Ansøgningen og relevante valg

Fredningsnævnets formand redegjorde for ansøgningen og de relevante dele af fredningsbestemmelserne.

Lasse Møller og Søren Ole Clausen foreviste den omhandlede bådebro og oplyste, at det var svært at få gæsterne sikkert ned i bådene via den gamle bådebro. De ønskede en løsning, som var sikker og ansvarlig, og valget faldt derfor på flydebroen. De var forinden i dialog med Esbjerg Kommune, som oplyste dem, at så længe, der ikke var noget, der ramte bunden, var det fint.

Flydebroen er gjort forholdsvis smal af hensyn til åens øvrige brugere. Den er speciallavet. Det er desværre ikke muligt at placere hele flydebroen uden for det fredede område. Der er ganske enkelt ikke vand nok i den del af åen. De har tilladelse til at sejle med syv elbåde. Flydebroen har imidlertid kun plads til fire, så de er allerede gået på kompromis vedrørende broens størrelse. Ejerne troede, at de havde alle de fornødne tilladelser. Ellers var de aldrig gået i gang.

Flere bemærkninger

Peter Emil Jensen og Inger Jensen oplyste, at naturen næppe bliver påvirket negativt af flydebroen. De har navnlig haft fokus på den del af broen, der ligger uden for det fredede område, så fredningsmæssigt har de ikke de store indvendinger. Broen virker måske lidt stor og rent æstetisk kunne den godt være pænere. De medgiver dog, at den ikke syner af meget, når man står på den modsatte bred.

Martine Minter m.fl oplyste, at kommunen har udstedt tilladelse til, at der må sejles med elbådene. Denne er dog ingen garanti for, at der ikke også skal indhentes tilladelser andetsteds. Kommunen har været i tæt dialog med ansøgerne siden 2022, og ansøgerne er flere gange blevet gjort bekendt med, at der både er fredningsmæssige og naturbeskyttelsesmæssige interesser i spil.

Miljømæssigt er det intet problem, at flydebroen er der, og som ejer af matriklen er kommunen egentlig også positivt stemt. Tanken er, at flydebroen på et tidspunkt – i forbindelse med et større kommunalt projekt – skal flyttes over på den modsatte bred. Kommunen ønsker blandt andet at få etableret én lang flydebro på den modsatte bred. Det har dog lange udsigter – det ligger nok 5-10 år ude i fremtiden. Der skal søges fondsmidler m.v. Udviklingsplanen ligger færdig inden for et års tid.

Det er korrekt, at flydebroen ikke er konstrueret i overensstemmelse med den i fredningsbestemmelserne nævnte aftale af 28. november 1983. Flydebroen er dog ”fremtiden”. Werner Straadt oplyste, at han er positivt stemt over for flydebroen. Det er en klart bedre løsning end de ”gammeldags” bådebroer.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet kan i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod formålet med fredningen.

Det fremgår videre af stk. 2, at fredningsnævnet kun kan meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000), hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for.

Det fremgår desuden af stk. 3, at medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller 2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til lo ven, i alle livsstadier (såkaldte bilag IV-arter).

Fredningsnævnet finder ikke, at det ansøgte strider mod fredningens formål.

Fredningsnævnet lægger desuden til grund, at det ansøgte ikke i væsentligt omfang vil påvirke hverken udpegningsgrundlaget for det omtalte Natura 2000-område eller de nævnte bilag IV-arter negativt.
Af fredningens § 2 fremgår, at terrænændringer inden for fredningsområdet ikke er tilladt, medmindre det sker som led i naturgenopretning, der fremmer fredningens formål.
Der gælder desuden – med undtagelse af område D – et generelt forbud mod opførelse af bygninger og andre installationer af enhver art inden for fredningsområdet.
Ved afgørelse af, om et allerede etableret forhold kan lovliggøres, skal Fredningsnævnet vurdere, hvorvidt der ville være blevet dispenseret hertil, såfremt der var ansøgt herom på forhånd, eller om der i øvrigt er særlige forhold, som kan begrunde en efterfølgende dispensation.

Det ansøgte optager kun et mindre areal i åen og i øvrigt er placeret på et sted, hvor der i forvejen findes adskillige eksisterende bådebroer. Flydebroen er ikke konstrueret i overensstemmelse med den i fredningsbestemmelserne nævnte af tale af 28. november 1983, men fredningsnævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at kommunen og Ribe Roklub har godkendt konstruktionen af flydebroen. Fredningsnævnet finder derfor ikke, at den manglende overholdelse af aftalen fra 1983 er til hinder for, at der kan gives en dispensation.
På denne baggrund, og da det ansøgte er konstrueret på en sådan måde, at åen og vandmiljøet kun i yderst begrænset omfang påvirkes, finder fredningsnævnet, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte. Det indgår i fredningsnævnets vurdering, at der på et tidspunkt vil skulle tages stilling til en flytning af bådebroen til den anden side af åen.

Som følge af oplysningerne herom sammenholdt med det anførte omkring udgangspunktet for ansøgninger om lovliggørende dispensationer meddeles der alene en foreløbig dispensation, der udløber 7 år fra dato.

Klagevejledning

Der kan klages over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ifølge naturbeskyttelseslovens § 87 indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening, jf. vejledningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.